Beskrivelse
Velindrettet og hyggelig etplansvilla i Lystrup
På en lukket vej i Lystrup nær grønne områder og hverdagens behov ligger denne velindrettede etplansvilla, som nu kan blive jeres. Her får I et rummeligt hjem på 158 veldisponerede kvadratmeter fordelt over en stor stue, et køkken, fire gode værelser, et badeværelse, et bryggers og et gæstetoilet. Dertil kommer en dejlig have med et solrigt terrassemiljø. I flytter ind i et roligt og børnevenligt kvarter med grønne arealer og et godt lokalmiljø, mens de fine stisystemer bringer jer sikkert rundt til flere af hverdagens behov, heriblandt skolen cirka halvanden kilometer herfra. Derudover finder I indkøb, daginstitution, forskellige idrætsfaciliteter, busstoppested og Letbanen inden for en radius af én kilometer. Endelig tager det omtrent et kvarter bag rattet til Aarhus C.Villaen fra 1975 præsenterer sig pænt udefra med en murstensfacade i brune nuancer og hvidrammede vinduer. I indkørslen venter jer en carport med et skur for enden. I den anseelige stue får I fantastiske rammer om familiens samvær. Her skaber de rå murstensvægge en flot kontrast til de lyse gulve, og I får med lethed indrettet både sofagruppen og en spiseafdeling med plads til at dække op til gæster. Om sommeren kan I tilmed slå dobbeltdørene op og forene inde og ude. Fra stuen er der videre forbindelse til det flotte, rummelige køkken, som er udført med en grøn, moderne farve på fronterne og har adgang til bryggerset.De fire værelser udspringer alle fra fordelingsgangen med gode, indbyggede skabsløsninger. Her finder I tillige gæstetoilettet og det pæne badeværelse med brus og fine opbevaringsmuligheder i møblementet. Haven udgør en skøn udendørsoase med plads til diverse haveprojekter og børnenes leg. I drivhuset kan I dyrke forskellige grøntsager, ligesom der også er højbede. Endelig bliver det pragtfuldt at tilbringe sommeren på den store terrasse med delvis overdækning….