Beskrivelse
Lækker funkisvilla i forskudte plan
Er du til top lækker Funkisvilla med et minimum af vedligehold både ude og inde, så kig med her på Rugvænget 12 i Juelsminde. Området: Villaen, som er fra 2017, ligger på lukket og opvokset vænge i det attraktive Grønbjerggård område. Fra området er der stier hvor du på få minutter kan nå både skole, hal, daginstitutioner og indkøb. Omkring hallen er der et rigt foreningsliv, som danner gode rammer om det sociale liv i byen. Yderligere er der cykelafstand til Juelsmindes hyggelige bymidte samt det skønne maritime miljø med caféer og restauranter på lystbådehavnen. Villaen: Her kan du blive 2. ejer af denne skønne villa hvor der er tænkt ned til mindste detalje. Alt er holdt i lyse og lækre materialer og med højt til loftet i alle rum. Grunden er primært udlagt i flere terrasse miljøer både overdækkede og åbne. Du får hele 200 m2 bolig at boltre dig på samt dobbelt carport og godt værksted.Indretning: Fra du træder ind i entreen fornemmer du husets gode kvalitet. I entreen er der plads til vaskefaciliteter samt masser af skabsplads. Derfra går du ind i entre/gang hvor der er separat børneafdeling med 3 gode værelser og badeværelse med brus. Køkken alrummet er et kapitel for sig. Her er ekstra højt til loftet, lækre kvalitets hvidevarer, stor køkken-ø med plads til 4 barstole og i det hele taget bare masser af god plads også til det store spisebord. Fra alrummet er der 3 trin til nedsænket stue, hvor der også er god plads til sofa arrangementet og til tv hygge. Herfra udgang til dejlig terrasse. Fra stuen går du til forældre afdelingen, hvor du finder gang, soveværelse, walk-in og badeværelse med brus og spa badekar. Yderligere kan fremhæves luft til vand varmepumpe, solceller, Nilan ventilationsanlæg, gulvvarme over alt, store vinduer fra gulv til loft med smukt lysindfald, akustiklofter og meget mere.En villa der skal opleves og som fortjener en fremvisning – ring allerede nu på 7569 4511….