Rugvangen 42, 7900 Nykøbing M

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Spændende og rummelig villa på attraktive Rugvangen

Skal jeres nye hjem være rummeligt og indeholde mange spændende detaljer med gåafstand til samtlige faciliteter i dagligdagen, så skal I se nærmere på huset her. I kommer til at bo i et særdeles attraktivt område i sydbyen, hvor der er få minutters gang til skov og strand ligesom skole, uddannelse, indkøb og bager er indenfor en kilometer. Huset er faktisk så tæt på fjorden, at der flere steder fra boligen er dejlig udsigt over fjorden mod Glyngøre. Her er altså ganske kort afstand til det hele, hvilket er guld værd i det daglige.

Rugvangen 42 byder på en spændende villa fra 1963 og rummer hele 314 m2, hvor 96 m2 er kælder med god loftshøjde og 16 m2 er indbygget udestue, så selve boligarealet udgør 202 m2. Med de mange kvadratmeter er der således plads til den store familie og familien, der har brug for meget plads. Har I hobbies finder I sikkert også plads til disse. Boligen har mange skønne detaljer, som giver huset en helt særlig atmosfære. Villaen har en rigtig god planløsning med værelsesafdeling i den ene ende af huset og opholdsrummene i den anden ende af huset. Foruden huset er en carport på 27 m2.

Indretning: Når bilen er parkeret i carporten, kan I bevæge jer lige ind i entréen. Her finder I et fint gæstetoilet. Efterfølgende mødes I af et multirum, som kan anvendes til mange formål. Bevæger I jer herfra i husets østlige del, så vil I finde et gangareal, hvor der er trappe til kælder, et pænt badeværelse med lyse fliser og lyst inventar, badekar, muret bruseniche og dobbeltvask, tre fine regulære værelser med skabe og dejligt lysindfald samt et dejlig stort soveværelse ligeledes med skab og skønt lysindfald. Fra multirummet kan I også bevæge jer ind i den indbyggede udestue. Et super fedt rum med det vildeste lysindfald, indbygget pejseindsats og udgang til den sydvestvendte have. Få jer plantet her og I vil have svært ved at forlade rummet igen. Ældre, men funktionelt køkken med spiseplads. Drømmer man om stort køkken/alrum er der rig mulighed for det, da husets to store stuer støder lige op til køkkenet. De to hyggelige stuer har begge gode størrelser og fantastisk lysindfald. Den ene stue rummer en indbygget pejseindsats og fra den anden stue er der udgang til have. Kælder indeholder gang med dør ud, fint brusebadeværelse, fyrrum og tre disponible rum. Også i kælderen er der godt lysindfald fra de mange vinduer.

Ikke kun huset byder på mange kvadratmeter at boltre sig på – det samme gør grunden. Her er nemlig hele 1561 m2, så der er masser af plads til sjov og leg. Der er flisebelagt indkørsel til carporten samt holdeplads og en dejlig stor have, hvor der er flere flisebelagte terrasser rundt omkring, mange spændende buske og træer samt græsplæne. En spændende og frodig have med mange frugttræer, hvor I er helt jer selv og altid kan finde gode spots, hvad enten det skal være i sol, skygge eller læ. På trods af de mange kvadratmeter, så er haven relativt let at holde, da meget af beplantningen kan passe sig selv. En spændende have, hvor der er plads til alle.

Vi kan ikke understrege det nok – her er en meget spændende villa med mange kvadratmeter ude og inde på en særdeles attraktiv beliggenhed!

BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rugvangen 42, 7900 Nykøbing M1.495.000 kr.6.090 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.226 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 202 ㎡Grund: 1561 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1963