Beskrivelse
Sublimt moderne bolig på eftertragtet adresse
Gennemgribende renoveret fra A-Z, således at ejendommen fremstår i yderst moderne og “nybygget” stand med nye gulve med gulvvarme over alt, ny miljøvenlig luft til vand varmepumpe, nye vinduer, helt nyt lækkert køkken alrum fra KVIK køkkener i skovgrøn med egetræskanter/greb og med de lækreste kvalitets hårde hvidevarer. Der er en lækker detalje hvor trappen til kælderen er “gemt” på siden af køkkenøen hvor kælderen kan nås. Huset planløsning er helt perfekt og byder på stor entré med adgang til lækkert nyt badeværelse, kæmpe køkken alrum med vinduer hele vejen rundt og udgang til haven/terrassen samt nedgang til kælderen. Fra køkken alrummet er der en lille mellemgang med hele 5 rigtig gode store værelser samt endnu et lækkert badeværelse. I kælderen er der et stort opholdsrum med fliser, vaskekælder/bryggers samt teknikrum. Der er også mulighed for at have entré gennem kælderen således at alle sko og overtøj kan placeres der.Haven er nem og meget privat med god høj hæk hele vejen rundt og der er anlagt terrasse, belyst gangsti, dobbelt parkeringsplads med el-bil lader. Den øvrige have byder på nem græsplæne.Husets beliggenhed er ligeledes helt i top, højt beliggende hvor vejen skråner ned mod vandet og lystbådehavnen. Træder man ud på vejen fra haven har man et flot kig til Roskilde Fjord og Lystbådehavnen. Vejen er yderst børnevenlig og rolig med nem adgang til både indkøb i Jyllinge Storcenter eller de lokale supermarkeder, restauranter i havnen samt gode forbindelser til både offentlig transport samt til motorvejs nettet.Ejendommen fremstår næsten ny, med alle de moderne bekvæmligheder man kan ønske sig, med den perfekte planløsning og ikke mindst i et etableret og eftertragtet område hvor havene er fuld udvoksede og byder på dejligt grønne omgivelser.En ejendommen der er absolut et værd at besøge hvor man kun kan begejstres.Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….