Beskrivelse
Enderækkehus med eternittag og skøn have
I Dyssegårdsparken i Næstved Syd kan I nu overtage dette skønne enderækkehus, med en stor overdækket terrasse langs med ejendommen. Boligen byder på en velindrettet planløsning i form af tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet, et bryggers, en udestue og et køkken i åben forbindelse med stuen.Beliggenheden er rigtig fin med kort afstand til alt, hvad I skal bruge i hverdagen. Således kan I trygt sende børnene afsted på cykler til Kobberbakkeskolen, hvor I også finder idrætsfaciliteter, og de mindste familiemedlemmer kan afleveres i daginstitution til fods. Det bliver også nemt at handle i hverdagen, og endelig er I tæt på masser af natur, herunder Fruens Plantage, Karrebæk Fjord og Kanalen. Boligen opvarmes med fjernvarme, og indenfor mødes I af en fornuftig stue, som har åben forbindelse til køkkenet. Køkkenet fremstår med pæne velholdte skabselementer, og i forlængelse heraf arrangeres spisebordet under ovenlysvinduet. Stuen har endvidere adgang til en udestue, hvor I kan forlænge den lune sæson. Fra den rummelige entré er der adgang til de tre regulære værelser. Dertil kommer et badeværelse med brusekabine og lyse elementer, et pænt gæstetoilet samt et bryggers, som har egen indgang og samme skabselementer som køkkenet hvilket giver en god rød tråd. Haven omkranses af hegn og hæk, og her får I et skønt udemiljø med flere overdækkede terrasser, 2 udhuse til opbevaring og endda også lidt græsplæne. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….