Beskrivelse
Flot og velholdt ejendom i det grønne Trørød
Nu har du chancen, hvis drømmen er at bo i en velholdt villa på en bynær beliggenhed tæt på gode indkøbsmuligheder.
Midt i det grønne Trørød, i bunden af en lukket stikvej – bekvemt tilbagetrukket fra Rundforbivej.
Ejendommen er i god og indflytningsklar stand og med en overkommelig ugeneret have.
Selve huset fremstår meget velholdt og byder bl.a. på stort køkken/alrum, 2 værelser, 2 stuer, gæstetoilet samt badeværelse med brus.
· Flot og velholdt ejendom – i det grønne Trørød
· Central beliggenhed med nem adgang til indkøb
· På grunden findes både carport og udhus
· Stort køkken/alrum med god plads til gæster
· 2 værelser – kan evt. opdeles til 3 værelser
· Rigtig flotte parketgulve
· Nyere vinduer og nyere tag
· Skøn have med dejlig terrasse, hvoraf en del er overdækket
Fra det overdækkede indgangsparti træder du direkte ind i en rummelig entré hvorfra der er adgang til et flot renoveret gæstetoilet med ovenlys, to gode soveværelser – det ene med skabsvæg og det andet med direkte adgang til det flotte badeværelse. Fra entréen går du videre ind i det store køkken/alrum hvor der er god skabsplads, en centralt placeret kogeø, god plads til spisebordet og udgang til terrassen, der er delvist overdækket.
Fra alrummet går du via et sæt flotte franske fløjdøre videre ind i de to sammenhængende stuer – en stor opholdsstue og en mindre tv-stue med ovenlys – denne kan nemt omdannes til et ekstra soveværelse. I forbindelse med køkkenet findes husets bryggers og fyrrum.
Haven er velanlagt og nem at holde. En stor græsplæne giver rig mulighed for boldspil og leg. Fliseterrassen breder sig i husets fulde længde og en del af den er overdækket, så havemøblerne og grillen kan stå i tørvejr.
Alt i alt en velholdt, velindrettet familievilla, hvor man bor tæt på alt, lige fra skole til dagligdags indkøb….