Beskrivelse
Indflytningsklar villa fra 2013
Kvalitetsvilla fra 2013 på skøn grund på 1.000 kvm. Den smukke hvide villa rummer 150 kvm bolig samt 35 kvm. indbygget carport og et integreret skur på 10 kvm. Der er dejlige terrasser rundt om huset, så man kan følge solens bane alle årets dage. Huset er perfekt til ~Til daglig benyttes husets praktiske indgang via bryggerset, så man kan komme tørskoet fra bil til hus. Her er god opbevaringsplads i hvide elementer og fine, sorte klinker. Fra bryggerset går man ind i husets dejlige og lyse køkken-/alrum med køkkenø. Her kan man være fælles om madlavningen og have god kontakt til gæsterne, der kan tage plads ved spisebordet. Køkkenet er ligeledes holdt i hvide elementer. Fra det store, lyse alrum er der åben forbindelse til dagligstuen, hvor der er plads til 2 hyggelige afdelinger – Et fint læsehjørne og en tv-afdeling. Derudover er der 2 gode og funktionelle værelser og et badeværelse med brus samt et masterbedroom med walk-through og eget badeværelse ligeledes med brus og igen i samme materialevalg som køkken og bryggers. Der er også en entré til huset, hvis man ikke ønsker gæsterne ind igennem bryggerset.Haven er skøn og der er udgang fra alrummet til den store fliseterrasse, hvor solens stråler kan nydes og ikke mindst er her dejlig ugeneret.~Trørød er en hyggelig bydel i Vedbæk, hvor der er trygge stisystemer til den eftertragtede lokale skole, Trørødskolen. Her er heller ingen undskyldning for ikke at nyde en dejlig løbetur i Kratmosen, Jægersborg Hegn og Dyrehaven eller cykle mod Vedbæk Havn og tage en dukkert en varm sommerdag. Der er gode indkøbsmuligheder ved b.la. Trørød Torv, hvor der også er specialforretninger, lokal bager og god take-away – Stort set lige uden for døren. Offentlig transport tager dig hurtigt til København med både bus eller kystbanen….