Ryetvej 35 2-mf, 3500 Værløse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys og veldisponeret 3 værelses lejlighed, centralt i Værløse

Her får I en helt central beliggenhed i Værløse, hvor alt hvad I skal bruge i hverdagen er at finde indenfor korte gåafstande. Lille Værløse skole ligger nærtliggende, Bymidten omtrent 400 meter fra boligen og både station, en bred vifte af idræts- og fritidstilbud og selvfølgelig områdets fuldkommen fantastiske mange muligheder for oplevelser i det fri, er at finde indenfor korte afstande. Lejligheden er beliggende i en pæn og veldrevet ejendom med gode parkeringsforhold og hyggelige, grønne fællesarealer samt god legeplads. Lejligheden inviterer indenfor via en god entré, der fungerer som en fordelingsgang til lejlighedens ene værelse, køkkenet, badeværelset og den store lyse stue. På badeværelset er desuden klargjort til installering af vaskesøjle. Køkkenet er velholdt og lyst og indrettet i et tidløst udtryk med alt indenfor hvidevarer. Lejligheden rummer to gode værelser og det andet værelse er der adgang til fra stuen. I stuen får I rigelig plads til at indrette jer i flere afdelinger samt udgang til en hyggelig, overdækket og afskærmet altan. Hele lejligheden fremstår lys, og især i stuen, hvor det store vinduesparti og døren til altanen genererer masser af lys, får I maksimalt udbytte af de gode lysindfald. Fra altanen har I en hyggelig udsigt over området og desuden adgang til et praktisk, lille skur. Altanen ligger vestvendt og således kan I her nyde solen fra eftermiddag og helt til den forsvinder ned bag genboens tag og skaber smukke himler ved solnedgangstid. Alle faciliteter i lejligheden fremstår yderst velholdte. Her kan I bare pakke ud, komme på plads og med det samme tage jeres nye hjem i brug som udgangspunkt for hverdagen, på en helt central beliggenhed tæt på det hele….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ryetvej 35 2-mf, 3500 Værløse2.295.000 kr.30.197 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.813 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 76 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1968