Beskrivelse
Rummelig og moderne familievilla med fem værelser!
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/11 – klik på billede –
Velordnede, velholdte rammer møder børnefamilien på Ryleholmen 17 i Seden, hvor denne tidssvarende etplansvilla fra 2015 byder velkommen. De fem værelser og mange attraktive kvadratmeter gør boligen til et oplagt emne for moderne, pladskrævende familier, og med en fortrinlig beliggenhed næsten for enden af vænget er børnevenligheden i top.
Nabolaget ligger i én af Sedens yngste udstykninger, som nyder godt af at have naturen og stranden tæt på. Beliggenheden giver samtidig en kærkommen hånd til børnefamilien, og I kan se frem til at få et godt udvalg af fornødenheder i nærområdet. Mest oplagt er det at søge mod selve Seden, hvor skole, idrætstilbud samt daginstitution og indkøbsmuligheder alle findes lokalt. Ni kilometer til motorvejen letter endvidere opgaven, hvis pendlerturen er længere end de fem overkommelige kilometer til Odense C.
Villaen præsenterer sig flot og selvsikkert med et praktisk valmtag, der minimerer det løbende vedligehold. I får desuden en rummelig carport plus et godt udhus under tag, mens en nem, vestvendt have tegner jeres private uderum. Denne er anlagt med en stor terrasse omkranset af en læmur i samme røde nuance som huset, og i børnehøjde vil den nedgravede trampolin sandsynligvis bringe lykke.
Indretningsmæssigt kan I forvente gode løsninger og et sammenhængende materialevalg på tværs af boligen. Værelserne fordeler sig overvejende i den ene langside af huset, og I har plads til både forældre, børn og hjemmekontoret i den geniale indretning, der får det optimale ud af boligens 172 m2. Det oplagte forældresoveværelse har walk-in-closet og eget badeværelse, mens resten af husstanden deles om boligens andet badeværelse.
Til daglig mødes I enten i stuen eller i det store køkken-alrum, og opholdsafdelingerne adskilles diskret af flotte, franske døre. Begge nyder et naturligt lysindfald fra vest og udgange til havens store terrasse, mens køkkenet udmærker sig ved flotte, charmerende fyldningselementer og rigelig arbejdsplads til hjemmekokken. Bryggerset har samme nydelige udtryk, og ud over at I her begaves med rigelig skabsplads, er det også en rar detalje med tørskoet adgang til carporten.
Kontakt EDC Skibhus på tlf. 6611 6411 for en fremvisning….