Ryleholmen 1, 5240 Odense NØ

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ryleholmen 1, 5240 Odense NØ

Skøn, moderne funkisvilla fra 2019 – god plads

Med inspiration hentet i den klassiske funkisstil spiller denne moderne villa på alle de rigtige tangenter; et strømlinet udtryk, lækre materialer og ikke mindst en god planløsning, der giver plads til både hverdag og fest. Udgangspunktet i den gamle del af Seden sikrer jer familievenlige omgivelser, og ligger arbejdspladsen i Odense, er de fem kilometer hurtigt tilbagelagt på cykel.

Villaen fra 2019 præsenterer sig med hvid facade, ensidig taghældning og en stilfuld zinkinddækning langs taget. Store vinduespartier bryder facaden, og som en kæk kontrast er den dobbelte carport opført i kontrasterende, mørke materialer. En praktisk detalje er desuden, at carportens tag er ført ud over indgangspartiet for tørskoet adgang til hjemmet. Blandt de største fordele ved et nyere hus er de standarder og energimæssige kriterier, som byggeriet lever op til. I kan derfor se frem til et overskueligt varmeforbrug, og samtlige af boligens 184 m2 opvarmes via gulvvarme. Der er dertil genveks-anlæg.

En behagelig overraskelse er boligens utraditionelle planløsning, hvor huset set fra oven nærmer sig en S-form. Indenfor resulterer det i en skøn, naturlig opdeling i de respektive afsnit, mens rumforløbene stadig holdes flydende og åbne. Centralt i huset finder I den store, indbydende opholdsafdeling, som inkluderer både køkken og stue. Her er god plads til et par ekstra plader i spisebordet, og køkkenet har et stilsikkert udtryk med hvide, grebsfri elementer og emfanget diskret integreret i kogepladen.

I forlængelse af opholdsrummet ligger boligens master bedroom med walk-in-closet og eget badeværelse tilknyttet. Modsatte ende af huset supplerer med tre yderligere værelser og et ekstra badeværelse foruden et stort bryggers med teknikrum. Alle værelser har egen udgang til haven, og terrassedøre finder I selvfølgelig også et par stykker af i opholdsafdelingen. Udemiljøerne er derfor hurtigt taget i brug, når vejret er godt, og da grunden er indhegnet af et plankeværk, kan terrasselivet nydes uforstyrret.

I Seden får I alle byggestenene til en familievenlig dagligdag. Her er pasningsmuligheder, skole og en aktiv idrætsforening. I tillæg finder I et par supermarkeder på Kertemindevej, og til at trumfe alt det praktiske har I tilmed kort afstand til Seden Strand.

Vi står gerne for en fremvisning. Kontakt os hos EDC Skibhus på tlf. 6611 6411….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ryleholmen 1 , 5240 Odense NØ3.745.000 kr.19.633 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.859 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 184 ㎡Grund: 854 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2019