Beskrivelse
Murermestervilla på blind vej med kig til fjorden
Siden 1929 har denne gedigne murermestervilla ligget her på Rylevej 3. Huset har over årene været i gode hænder, så I flytter ind i et hjem, der har en god balance mellem klassisk charme og moderne, praktisk komfort – kigget mod Holbæk Fjord er prikken over i’et. Her er plads til alle mand, for boligen byder bl.a. på fire værelser og to badeværelser, mens opholdsarealerne ligger i forlængelse af hinanden. Alrummet er husets naturlige samlingspunkt med brændeovn, kig til vandet og god plads til samling. I alrummets ene ende åbner dobbelte franske døreind til stuen, mens køkkenet, der blev renoveret i 2016, bl.a. byder på rigelig skuffeplads og ovn i arbejdshøjde. Endelig byder den højloftede kælder på endnu et toilet, et bryggers og nogle gode disponible rum, og den varmetilsluttede tilbygning giver jer endda mulighed for at dyrke den pladskrævende hobby eller lade teenageren invitere vennerne til fest. I vil sætte stor pris på haven. Den er stor, og da den orienterer sig mod sydvest, er der sol ad libitum på græsplænen, terrassen og tagterrassen. En ekstra bonus er desuden gårdhaven, som fletter hus og tilbygning sammen, og gårdhaven er både læfuld og hyggelig. Bilen kan I lade stå under dække af carporten. Rylevej er en tryg, blind villavej, og der er ikke andet end 350 meter til fjorden. Mod vest går turen mod de naturskønne rammer omkring Morsø, mens man i den anden retning har Strandparken, badeanstalten og Holbæk by. Midtbyen frister med alt fra gode butikker samt lokale caféer og spisesteder til et rigt kulturliv: Om sommeren er der Skvulp og Rockbæk, og hele året rundt er der desuden gang i foreningslivet i bl.a. Tuse-hallen og Holbæk Sportsby. Og hverdagens puslespil? Det går let op med cykelafstand til flere af byens mest populære folke- og privatskoler, dagtilbud og selvfølgelig gymnasiet. En villa, der udstråler varme og hjemlighed. Velkommen hjem.


