Beskrivelse
LYST RÆKKEHUS FOR ENDEN AF FREDELIG BLIND VEJ CENTRALT I ØLSTYKKE
I skal dreje ind på et lukket villakvarter lige ved Ølstykke Station, og lige, som Rytterbakken ebber ud, præsenterer Rytterbakken 28D sig: Et halvt dobbelthus fra 1987, der gemmer på rigtigt fine, lyse og moderne rammer indenfor.Lige præcis 100 velfordelte kvadratmeter er der at indrette. Boligen er i to etager, og vi begynder i stueplan. Det består af en entré, et bryggers, et brusebadeværelse og så et køkken-alrum, der i praksis smelter sammen med stuen – som i øvrigt er vestvendt. Værelseafdelingen udgør hele førstesalen med tre værelser, og de er ganske let møblérbare med et skønt lysindfald via de store tagvinduer. Lyset får I sandelig også i det store leverum, hvor to store vinduer og terrassedøren vender mod eftermiddags- og aftensolen, ligesom I også får adgang til terrassearealerne: en forlængelse af stuen i sommermånederne. I det hele taget er hjemmet lyst med hvide elementer både i køkkenet, på badeværelset og med hvide lofter og vægge, hvilket alt sammen er med til at gøre Rytterbakken 28D tidløs og indbydende.Udenfor får I både udemiljø i svale, kølige rammer og i varme, solrige rammer alt efter tidspunkt på dagen. Et fint hvidt stakit bevæger sig langs havens kuperede slutning, og så kan I nyde udsigten mod skovbrynene fra det hævede terræn, hvorfor træterrassen utvivlsomt bliver ét af jeres favoritsteder at nyde pausen og weekenderne på.Det er en grøn og hyggelig beliggenhed, I har kig på her. Den er fredelig og således rigtig god for jer med små børn, der gerne vil lege på vejen. Samtidig er det en praktisk placering, hvor I kun skal gå i et par minutter for at nå Rema 1000 og de andre butikker, takeaway-muligheder og fitnesscenter, som I alt sammen – og mere til – finder på Rådhus Allé. Og lægger I et par minutter oveni, det vil sige med en gåtur på fem minutter, har I stationen, hvorfra S-togets C-linje går mellem Frederikssund og København….