Beskrivelse
Fin familievilla nær Endrup Skole og slotsparken
Beliggende på en dejlig lille lukket villavej med et godt og rart naboskab findes denne dejlige familievilla
Fra adressen er der kort gåafstand til den eftertragtede Endrup Skolen samt Dr. Louises Børnehus. Begge kan nås på få minutter via stien. Stien byder også på ideelle muligheder for en idyllisk gå- eller løbetur – stien er desuden en sikker vej til sportsfaciliteterne i Fredensborg. På den anden side af Endrupvej fører stien til det rekreative område Slotsparken med nok Danmarks mest storslåede haveanlæg, der omkranser Fredensborg Slot. De lange alléer munder tilmed ned til den idylliske Esrum Sø.
Fredensborg byder på masser af sociale aktiviteter til børnene, kunst, kultur, musik og meget mere. Byen byder også på en hyggelig gågade og gode indkøbsmuligheder. Stationen kan nås på få minutter, og herfra er der offentlig transportmulighed til både Helsingør, Humlebæk og Hillerød. Køreturen til København i bil tager 35 minutter.
Villaen på Ryttervænget 101 er skøn og indbydende. Her er 133 veldisponerede kvadratmeter bolig samt en dejlig grund, der tilsammen kan danne ramme om børnefamilien såvel som parret.
Planløsningen er praktisk med to indgange via entré eller bryggers. Huset har fire gode værelser, to badeværelser – et med kar og et med brus. Den rummelige vinkelstue med brændeovn byder på en rar atmosfære og et dejligt lysindfald fra syd. Her kan nemt åbnes op til køkkenet, hvis dette ønskes.
Haven har en perfekt sydvendt placering. På græsplænen er der rig plads til både solsenge, badebassin og trampolin. Den indretningsvenlige forhave er flisebelagt. Her kan morgen- og formiddagstimerne nydes ved spisepladsen lige udenfor køkkenet.
Til huset hører dobbeltcarport med integreret udhus.
Her er ingen bopælspligt….