Beskrivelse
Indflytningsklar rækkevilla med populær adresse i Sabro
Det er for enden af rækken, at I finder denne spændende bolig med en høj og tør kælder, som endda er godkendt til liberalt erhverv. Mulighederne er kort sagt mange på denne ejendom, hvor hjemmet ligeledes er godt udnyttet med et åbent opholdsmiljø, tre værelser og to badeværelser. Endelig vil I falde for dette populære område af Sabro.Den høje kælder sikrer jer et dejligt, hævet stueplan, hvor der kommer masser af lys ind og et dejligt kig over området. I 2018 er der åbnet op mellem køkken, alrum og stue, således at I nu har et åbent miljø med plads til samvær. Det stilrene HTH-køkken er fra samme periode, og i stuen vil I glæde jer over forbindelsen til udestuen med videre udgang til terrassen. Der er slebet gulv i stuen og gangen i 2018.Etagen fuldendes af tre værelser og et badeværelse med bruseniche, mens I finder det andet badeværelse i kælderen. Hernede har I desuden to disponible rum og et bryggers, og endelig er der rummet til liberalt erhverv, som blev lavet i flot stand til frisørsalon i 2017.Ude kan I glæde jer over at have hævede terrasser på begge sider af huset, så det bliver ganske let at finde en plads i solen. Samtidig vil I nyde udsigten, og så er der masser af græsplæne til børnenes legeredskaber. Haven er både stor og overskuelig at holde.Grunden grænser op til et grønt område, og der er ligeledes gode stisystemer, som blandt andet leder direkte til skolen og fritidsaktiviteter. Fra det rolige kvarter er der ydermere gåafstand til daginstitution, indkøbsmuligheder og busforbindelser, og endelig når I motorvejen på godt fem minutter i bil.Ring og hør nærmere. Vi står klar med råd og vejledning….