Beskrivelse
Velbeliggende murermestervilla i Holsted med sjælen intakt
Velbeliggende murermestervilla i Holsted med sjælen intakt
Der er passet godt på denne klassiske murermestervilla, som derfor har bevaret sin sjæl og karakter gennem årtierne. Der er lagt nyt tegltag på i 2020, ligesom der blev isoleret. Huset har dannebrogsvinduer af den vedligeholdelsesvenlige og energioptimerede alutræ-type på hele sydsiden. Indenfor er der hvidmalede trælofter, plankegulve i fin stand og topcharmerende originalt terrazzogulv i entréen. Der er i det hele taget en lys og venlig stemning i stueplan, hvor I foruden den præsentable entré får to stuer og køkken plus nyt badeværelse fra 2017. Ovenpå er der tre værelser, som I muligvis vil vælge at modernisere. Desuden kælder med egen indgang, vaskerum, viktualierum og disponible rum.
Udover det dejlige boligareal får I også en helt fantastisk skøn gammel have med høje træer, som blandt andet inkluderer lindetræ, bøgetræ og egetræ plus frugttræer med æbler og blommer. Her er naturligvis terrasseområde og desuden værksted og carport.
Villaen er beliggende på en af Holsteds gamle gader, hvor den tager sig markant ud, ligesom den ligger supercentralt i forhold til togstation og indkøb i ABC Lavpris. Det tager højst to minutter at gå hertil. Skolen ligger i cykleafstand ad stierne og idrætsklubben også, så det er nemt og trygt at komme frem og tilbage. I har attraktive naturområder i nærheden, hvor man kan gå ture ved Kongeåen med hunden eller en anden god ven i hånden. Tilkørslen til motorvejsnettet i retning af både Kolding og Esbjerg er det også hurtigt at komme til….