Beskrivelse
Stor naturgrund på eftertragtet vej!
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/10 – klik på billede –
Midt i noget af Danmarks smukkeste natur finder vi Skørping. Og i denne skønne stationsby kun 25 minutter fra Aalborg og 7 minutter fra motorvejen går det forbavsende godt… Skolen er i udvikling, foreningslivet er rigt, idrætsfaciliteterne er fantastiske. Alt sammen omrammet af den førnævnte skønne natur med Rebild Bakker, Rold Skov og flere skønne søer som udflugtsmål, og som skønne steder at motionere uanset om det er på Mountainbike, i løbesko eller badetøj!
Ejendommen her omfavner netop alt det skønne ved Skørping. Den store naturgrund rammer sjælen i Skørping og fra både grund og hus er der udsigt til Rold Skov, ligesom man har alle Skørpings fantastiske kulturtilbud inden for gåafstand. Kombinationen af at have natur, kulturtilbud, kort afstand til Aalborg og kunne være ugenert med udsigt til skoven er bare helt unikt!
Indretning: Vindfang med adgang til gæstetoilet. Entre med god plads, hvor der er indrettet lille kontorplads og udgang til terrasse mod vest.Værelsesafdeling med 3 gode værelser og nyere toilet med gulvvarme og stort tagvindue over brusenichen, der nærmest giver en følelse af udendørsbad i naturen. Stort køkken/Alrum med stor spiseplads, udgang til den skønne grund og åben adgang til opholdsstuen. Køkkenet er fra 2011 og har god bord- og skabsplads. Opholdsstuen er enormt hyggelig med brændeovn, udgang til haven og så har man fra sofaen den dejligste udsigt til havens træer og Rold Skov i horisonten. I husets vinkel er der stor entre med klinker samt 2 gode værelser.
Haven er et kapitel for sig! på de 2.454 m² naturgrund er der mange gode opholdssteder så som den hyggelige gårdhave foran huset, udsigtsterrasse foran alrummet mod syd, den store terrasse mod vest, den gamle bjælkehytte bagerst i haven osv. Til huset hører stor garage samt nyrenoveret værksted/udhus.
Dette er en lille perle på eftertragtet vej og med en helt fantastisk grund!…