Beskrivelse
Pænt moderniseret og meget rummelig 1-plansvilla med garage
Meget velholdt og rummelig 1-plansvilla med 4 værelser, opført i hvide sten med godt tag og sprossede vinduer. Det ligger til landevejen mellem Nykøbing og Sakskøbing og har baghaven direkte til åbne marker med flot udsigt til skov. Det ligger tæt på Toreby med indkøb, sportshal og et godt foreningsliv. Huset opvarmes med pillefyr og brændeovn.INDEHOLDER:Stor entré / fordelingsgang med flisegulv, pæn hoveddør, ovenlys og indbyggede skabe med spejlskydelåger.2 store værelser med trælaminatgulv og skabe.Stort soveværelse med samme gulv og nyere skabsvæg med 4 skydelåger.Dejligt badeværelse med opvarmet flisegulv, flisevægge til loft, pænt skab med vask, bruseniche med glasdøre, spots og ovenlys.Meget stort værelse med tæppebelægning.Lækkert, nyere køkken i ask med grå bordplader, gode hvidevarer, skabs-ø med spiseplads og dobbelt glasdør til stor, sydvendt fliseterrasse.Dejligt alrum med spiseplads, trægulv og vinduesparti med dør til overdækket fliseterrasse ved førnævnte terrasse.Stor, lys opholds- og spisestue med brændeovn fra 2008 med glaslåge samt stort vinduesparti med flot udsigt over markerne.Stor baggang med flisegulv, dør til indkørsel, halvdør til førnævnte terrasse og dør til garagen.Pænt gæstetoilet med flisegulv, malede vægge, vask og hvid sanitet.Bryggers / fyrrum med flisegulv, lille bord med vask, stik til vaskesøjle, pillefyr og elvandvarmer til sommerbrug.30 m2 muret garage med betongulv og elhæveport.Udhus i træ med betongulv, nyt pladetag og skydeport.Stor, bred indkørsel og pænt anlagt have….