Beskrivelse
ENESTÅENDE CHARME FRA 1912 MED UTROLIGT VELUDNYTTEDE KVADRATMETER
I Det Græske Kvarter kun en kort cykeltur fra Amager Strandpark finder I denne fantastisk velbevarede ejendom oplagt til familien eller som et lille generationshus.Kom med indenfor i en stille oase omringet af by og natur – en skøn villa med sjæl og plads. Her er 120 højloftede m2, en kælder på 53 m2, en have med liv og tilhørende indkørsel.Fra hoveddøren bliver du mødt af en pæn og rummelig trappe, der går fra kælder til 1. sal. Planløsningen tager sin begyndelse i stueplan, der er indrettet med 2 skønne stuer og et hyggeligt alrum i forlængelse af køkkenet. På førstesalen finder I tre værelser hvoraf det ene har egen hems. Derudover findes badeværelse og desuden et mindre opholdsrum med adgang til en endnu en stor hems! I kælderen finder du yderligere tre disponible rum og et toilet.Overalt gennemstrømmes hjemmet af det herligste dagslys gennem de store vinduesrammer i træ, der giver de mange fine detaljer lov til at komme til deres ret. Stueplanets høje lofter er lige som man forventer af et hus, der er over 100 år gammelt. Gennem husets indretning støder man på mange charmerende træk ved huset som fx stukkatur, massive træelementer, plankegulve og en yderst unik og gammel brændeovn. Indretningsmulighederne er mange, så hvad end behovet er kan dette hus sikkert imødekomme det.Udelivet leves for alvor i den fantastiske have med en tropisk stemning, hvor du både kan nyde solens stråler på græsplænen og hygge dig med varme tæpper på et af de flere terrassemiljøer. På trods af boligens centrale placering i byen hører du ikke byen i hverken haven eller gårdhaven, og Samosvej er en lille stille vej. Samosvej ligger centralt i Sundby som en del af øens mest eftertragtede villakvarter. Med både privatskoler, nogle af landets bedste folkeskoler, daginstitutioner og utallige fritidsklubber i gåafstand fra adressen er der tale om intet mindre end et mekka for børnefamilien. Den attraktive Skolen ved Sundet er placeret nærmest for enden af vejen, og om end ejendommen ligger uden for skoledistriktet oplyser sælger, at mange af børnene på vejen går på skolen. Amager Strand og Kastrupfortet ligger bare et kvarters gåtur væk, og i endnu kortere afstand folder Amagerbrogade sig ud i fuld flor som et sandt handelsstrøg. Selvom alt ligger indenfor rækkevidde, er der ikke mere end 15 minutters cykeltur til Rådhuspladsen, så du med garanti ikke skal gå ned på noget.Samosvej 17 er intet mindre end en stille oase omringet af byens pulserende liv og strandparken.Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….