Samsøvej 7, 4583 Sjællands Odde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velkommen til Odsherred…

Klassisk fritidshus – beliggende i attraktivt område tæt på Sejerøbugten…

Vi har fornøjelsen at byde velkommen til Samsøvej 7 – i det populære område på Yderby Lyng. Huset ligger på en skøn 1274 kvm. solrig grund med en flot træterrasse, hvorfra man kan nyde solen hele dagen og så er der kun 300 meter til børnevenlig sandstrand. Huset er opført i 1959 i klassisk sommerhusstil med træfacade og hvide vinduer. Grunden er omgrænset af store buske og randbeplantning, så her kan man nyde tilværelsen i fred og ro. Terrassen byder i den grad på mange gode timer med plads til hele familien samt god mulighed for også at udfolde sig i den store have med boldspil og leg. Derudover findes en skøn aflukket terrasse med flot vildmarksbad samt flere gode kroge hvor der kan slappes af med en god bog i læ for vind og vejr.

Vi byder velkommen indenfor via husets hvidmalet køkken. Allerede ved første øjekast kan man fornemme husets hyggelige sommerhusstemning med plankegulve og originale beklædning på væggene som giver den helt rigtige sommerhusstemning. Fra køkken findes den hyggelige spisestue med plads til det helt store middagsselskab med opvarmning fra den hyggelige brændeovn. Fra spisestuen findes en hyggelig lys stue med plads til hele familen hvor man virkelig kan nyde haven gennem de store vinduespartier. Huset byder på 2 gode værelser, begge med plads til dobbeltseng samt et lyst badeværelse. Til huset findes også et skønt anneks (registeret som udhus) hvor man har ekstra sovepladser til besøgende gæster.

Er du parat til at have sommerhus i det skønne Odsherred, hvor naturen og lyset er helt unikt. Har du lyst til at blive vækket af rådyrene der kigger ind til dig om morgen, eller få besøg af pindsvinet når du sidder og nyder de lyse nætter på terrassen. Vil du lave dit fantastiske måltid over bålet nede på stranden, hvor den friske fisk er hentet fra fiskerne i Havnebyen, eller du har måske selv fanget den. De friske grøntsager er hentet fra en af de økologiske gårdbutikker, hvor du selv har plukket de friske jordbær og gravet dine kartofler op. Er du mere til en cykeltur i naturen i det meget kuperede Odsherred, hvor Unesco har sat Geopark Odsherred på listen over verdens kulturarv. Eller har du lyst til at gå i diverse kunstners fodspor og opleve lyset i Odsherred, så er der en enestående chance nu, for at udleve alle dine drømme i dette skønne sommerhus….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Samsøvej 7, 4583 Sjællands Odde1.195.000 kr.22.130 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.318 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 54 ㎡Grund: 1274 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1959