Beskrivelse
Perfekt udnyttet bybolig med to altaner og eftertragtet adresse
OBS: Der er hjemfaldspligt på boligen, som er udskudt til 2056. Ejerudgiften er opdateret med den foreløbige beskatning i 2024 jf. vurderingsportalen. I dag går turen til Sandbjerggade 54, 2, th, hvor vi kan præsentere dig for den perfekte førstegangsbolig. Denne lejlighed rummer nemlig 39 kvadratmeter, der er så godt udnyttede, at boligen bl.a. kan prale med walk-in-closet, køkken-alrum og ydermere intet mindre end to altaner. Den attraktive beliggenhed på Nørrebro, lige ved Stefansgadekvarteret, er naturligvis bare prikken over iet på en allerede attraktiv bolig – er din nysgerrighed vakt?På adressen møder du først og fremmest en gedigen murstensejendom fra 1935, og denne lejlighed ligger godt og lyst på 2. sal. Boligen er altså godt hævet fra gadeniveau, og der er fin udsigt over gaden til den ene side, mens der fra den anden side er kig ned over ejerforeningens grønne gårdhave, der står til fri afbenyttelse. Her kan solskinsdagene tilbringes under åben himmel ledsaget af en god bog, eller du kan invitere venner eller familie forbi til hyggelige middage på de lune sensommeraftener.Hoveddøren byder indenfor til en yderst charmerende og virkelig hyggelig bolig, hvis kvadratmeter er udnyttet til perfektion, hvilket får hjemmet til både at synes og føles større. Planløsningen viser sig med en praktisk fordelingsentré, og i åben forlængelse ligger køkken-alrummet. Her finder du et fint og funktionelt køkken med bl.a. vaskemaskine, og rummet kan indrettes nøjagtigt, som du ønsker – der er endda udgang til en østvendt altan, hvilket bliver et stort plus i de lune måneder, hvor du således kan lade altandøren stå åben og invitere den friske luft indenfor det meste af dagen. Badeværelset er klassisk og står med brus, og afslutningsvis venter det fine soveværelse, der har walk-in-closet samt en vestvendt altan med eftermiddags- og aftensol.Ejendommen ligger på hjørnet ved Sandbjerggade og Hillerødgade, hvilket betyder, at du har Nørrebroparken som din baghave – det samme gælder naturligvis Nørrebroruten, der gør det nemt og hurtigt komme fra A-B gennem byens supercykelsti. Stefansgadekvarteret ligger, som tidligere nævnt, også lige i nabolaget og spreder en hip stemning med sine mange specialforretninger, hyggelige caféer og velbesøgte spisesteder, og herfra er der selvfølgelig også kort afstand til Assistens. Der er gode busforbindelser lige ude på Nørrebrogade, og samtidig har du metroen både ved Nørrebro St. og Runddelen….