Beskrivelse
LYST OG LÆKKERT SOMMERHUS MED FLOT HAVKIG!
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/10 – klik på billede –
Kun få hundrede meter fra Nørlev strands flotte og badevenlige sandstrand ligger dette rødmalede sommerhus mellem marehalm, havtorn og hybenbuske. Huset på 77 kvm er placeret på en 1.560 kvm stor kuperet naturgrund, hvorfra et flot havkig kan nydes. Huset er i super flot stand og garant for en eventuel attraktiv lejeindtægt, når I ikke selv bruger huset. Når I er på vej i sommerhus, kan I kommunikere med varmepumpen via en app, så der er varmet dejligt op, når I ankommer. Gulvet på badeværelset er lunt, ligesom vandet i spabadet og dampen i saunaen. Udover tryghed og varme, så kendetegner det lyse, lækre træværk også sommerhusets væsen. Loftet har flotte, hvidmalede bjælker og loft til kip, som giver lyset frit spil. Særligt i det åbne køkken- og stuerum kan I nyde godt af lyset, der strømmer flot ind fra det vest- og sydvendte vinduesparti, der videre forbinder jer med den delvist overdækkede træterrasse. En stor del af vinduerne er desuden fra 2021. Sommerhuset rummer yderligere tre skønne soveværelser med god skabsplads og en god hems at lade ungerne bygge hule på samt et indbygget redskabsrum på 2 kvm. Når I har nydt naturgrundens gode lækroge længe nok, kan I nemt tage på udflugt til f.eks. Skallerup Seaside Resorts mange aktiviteter eller gå en tur ned mod strand-caféen eller måske køre bilen helt ned til vandkanten. En kort køretur til hyggelige Lønstrup med al dens kunst, kultur, shopping og cafémiljøer er også en oplagt mulighed….