Beskrivelse
CHARMERENDE BONDEHUS MED IDYLLISK BELIGGENHED
Velkommen til den lille, hyggelige landsby Sandvig, hvor dette charmerende bondehus fra 1890 byder på 104 m² bolig og en dejlig grund på 597 m². Med udsigt til byens smukke gadekær og en beliggenhed tæt på både vand, havn og skov er dette hjem ideelt for jer, der søger ro og naturskønne omgivelser, hvad enten det er som fritidshus eller helårsbolig. Når I kører over bakken mod Sandvig, åbenbarer der sig et idyllisk syn med vandet i baggrunden og Nyord i horisonten.
Indenfor byder entréen jer velkommen, og det lyse køkken er superhyggeligt med plads til en spisekrog foran vinduet. Den skønne vinkelstue har et dejligt lysindfald, og dobbeltdøre, som åbner op til terrassen, og fra stuen er der også adgang til et værelse, som ligeledes har terrassedør. Badeværelset er lyst og praktisk med brusehjørne, og bryggerset har god plads til de daglige gøremål.
Førstesalen byder på loft til kip og synlige bjælker, der giver en hyggelig stemning. Her finder I et stort værelse eller ekstra stue med altandøre og indbyggede skabe samt adgang til endnu et rummeligt værelse.
Til ejendommen hører både en tilbygning og et skønt anneks, der kan bruges til behandlerrum, træningsrum, atelier eller bed & breakfast. Ejendommen rummer 13 sovepladser om sommeren. Haven er en oase i sig selv med en stor plæne, en skøn, sydvendt terrasse fra 2022 omkranset af rosenbede og en dejlig terrasse til morgensolen, hvor I kan nyde udsigten til gadekæret.
Sandvig byder på et hyggeligt havnemiljø med fiskerbåde, bålplads og shelter med udsigt over vandet. Samtidig er det let at nå handelsbyerne Præstø på 10 minutter, Stege og Vordingborg, og København ligger kun en times kørsel væk.
Dette er et hjem med sjæl, historie og en beliggenhed, der indbyder til ro og fordybelse i naturen.
Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….