Beskrivelse
Måske går I med drømmen om at åbne et Bed & Breakfast eller bo to generationer sammen eller noget helt tredje, så fås der ikke et bedre bud og beliggenhed end på Sangfuglevej 5 lige syd for Kolding. I de skønne omgivelser hvor der er alt hvad en familie har brug for i hverdagen, så som skole, børnepasning og indkøbsmuligheder. Tæt ved Fugletårn Svanemosen og Fovslet Skov, der byder på stier og skovveje til gode vandreture. Og alligevel også kort vej til motorvejsnettet. Ejendommen fremstår utrolig indbydende. Hovedhuset byder i stueplan på indgang til hall med trappe til førstesal, og herfra er der på højre hånd adgang til et bad og et kontor med indbygget skabsvæg. Videre fremme venter den store, lyse stue med brændeovn – hvor familien kan samles. Herfra er der udgang til den skønne have og fantastiske udsigt.Til venstre fra hallen ligger et køkken/alrum i en god størrelse, hvor der er plads til at indrette med spisebord ud mod gårdhaven/terrassen. Herfra adgang til et rummeligt bryggers, der er indrettet med vaskefaciliteter og fryser.Førstesalen byder på et repos/stue, hvor der på hver side af stuen, er et stort værelse, der er nemme at indrette. Fra gangen får I adgang til et disponibelt rum, måske jeres kommende walk-in closet? – samt et helt nyrenoveret badeværelse (juli 2021) og et stort og dejligt soveværelse med indbyggede skabe.Gårdhaven, der binder det hele sammen, er hyggelig med brønd og udsigt til den skønne, frodige have, som grænser ud til mosen. Her kan man sidde mange timer og bare nyde naturen.Tilbygningen, der lige er gennemrenoveret, kunne være jeres kommende Bed & Breakfast, indeholder i stueplan en entré, hvorfra der også er adgang til et værksted, men først og fremmest et pænt badeværelse og et nyt køkken. Førstesalen indeholder en stor repos med stue samt et skønt soveværelse og dertil et disponibelt rum.Fra værkstedet er der adgang til en stor dobbeltgarage….