Sankt Clara Vej 40, 4000 Roskilde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Markant og smuk funkisvilla med udsigt til Roskilde fjord, Havnen, Domkirken og Byparken

Denne smukke funkisvilla på 210 etagemeter er opført i 1948 af en lokal murermester, som byggede huset til sig selv. I 2006 gennemgik huset en total renovering med største respekt for det oprindelige både indvendig og udvendig inkl. pudsning af facader, nye døre/vinduer, nyt tag samt gulvvarme i hele huset – også i kælder.~Herudover har nuværende ejer efterrenoveret til perfektion med en yderst stilsikker og gennemført fremtoning. Ejendommen står således fuldstændig indflytningsklar til sin nye heldige ejer.Og der er noget at glæde sig til. Bag ejendommens smukke ydre gemmer der sig en stilren og funktionel bolig med masser af sjæl og charme, som både voksne og børn vil elske, både når det kommer til indretning, stemning, materialevalg og ikke mindst udsigt.Det første du bemærker, når du kommer ind gennem ejendommens hoveddør til den smukke hall, er den elegante trappe til 1. sal og de smukke klassiske massive sildebensgulve, som i øvrigt er gennemgående. Sildebenene fører dig ind i husets “hjerte” som er 2 åbne stuer, som står i sammenhæng med et stilrent lyst køkken med direkte adgang til terrasse og have. Fra begge stuer og fra køkkenvasken fanger øjnene med det samme udsigten. Huset ligger med bredsiden mod vandet i vestlig retning, hvilket specielt på de gode solskinsdage giver et fuldstændigt magisk og eventyrligt lysindfald, som hen under aften fuldendes med de smukkeste solnedgange over fjorden og havnen – det er “balsam” for sjælen. Fra hall´en er der ligeledes adgang til et gæstetoilet og “åben” adgang til underetagen.De indbyggede lys i væggen langs trappetrinene til 1 sal fører dig op på et rummeligt og møblerbart repos, hvor det store buede vinduesparti indrammer husets mest imponerende udsigt. Med vikingeskibene som kulisse i forgrunden til havnen og fjorden får du trukket livet herfra helt ind i din bolig. Også her på 1. sal er der gennemgående sildebensparket med gulvvarme. Planløsningen tilbyder 2 gode børneværelser, et lækker badeværelse med brus og gulvvarme, en fordelingsgang med rytterlys og indbyggede skabe samt er dejligt stort forældresoveværelse med skabsvæg og adgang til en sydvendt tagterrasse med udsigt til fjorden, Domkirken og Byparken. Et herligt sted at sidde og slappe af og nyde kaffen.Turen ned i underetagen foregår af en trappe belagt med flotte sorte stenfliser, som i øvrigt er gennemgående i hele underetagen. I trapperummet mødes du af den genkendelige lodrette hvælving, som du genkender fra facaden – en meget charmerende arkitektonisk detalje og unikt at den er ført med ned i dette plan. Der er indrettet 2 gode og fine disponible rum, et badeværelse med badekar og toilet, lækkert vaskerum, som er nyindrettet i 2023. Derudover entre med udgang til haven. Underetagen har store vinduespartier mod haven, hvilket får denne etage til at virke meget “boligagtig” og som tidligere nævnt er der gulvvarme i hele kælderen så indeklimaet er perfekt.Ejendommen opvarmes med fjernvarme og har primo 2023 fået ny fjernvarmeunit med udeføler.I 2021 kontaktede sælger en havearkitekt for at få inspiration til haven. Resultatet blev et helt nyt og imponerende haveanlæg inkl. græs, planter, træer, havelys, fliseterrasse, træterrasse, udebruser og saltvandsspa. En “sydlandsk” oase med nordisk præg og beplantning som henfører opmærksomheden på nærheden til fjorden. En nem, hyggelig og overskuelig have med solrige kroge på flere terrasser. Bagerst i haven findes et muret og pudset anneks indrettet med et “værelse” og separat toilet.Solid muret garage på 28 kvm med el-port og god plads til bilen. Garagen har indgang fra både indkørsel og have og rummer også et fint værksted. Elegant forhave med en stor buet indkørsel belagt med sorte granitskærver og murede højbede med beplantning. God plads til flere biler.KORT RESUME:Stueetage:Imponerende hall med elegant trappe til 1. sal samt gæstetoiletStort køkken med direkte udgang til terrasse og haven2 stuer med et fantastisk flow til både selskaber og hverdag Eminent udsigt til fjorden og havnen.1. sal:Udsigt over fjordenFantastisk repos/stue2 gode børneværelser – begge med udsigt til fjordenStort soveværelse med skabsvæg og adgang til tagterrasse.Lækkert badeværelseUnderetage:70 m2 i beboelsesstandard med egen ind- og udgang Flot klassisk sort stengulv med gulvvarmeNyt lækkert og praktisk vaskerum 2 gode disponible rumLækkert badeværelse 28 kvm. garage med værksted13 kvm «anneks» indrettet med toilet.Stemningen, charmen detaljerne og udsigten i huset er svære at gengive og beskrive – det SKAL opleves!!! Så kom og få en boligoplevelse ud over det sædvanlige.Kontakt ejendomsmægler Jesper Mandrup direkte på mobil 2020 9898 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sankt Clara Vej 40 , 4000 Roskilde9.150.000 kr.52.286 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.392 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 140 ㎡Grund: 625 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1948