Sankt Kjelds Gade 29 2-tv, 2100 København Ø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Oplagt delelejlighed med 2 altaner

Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 – klik på billede –

Her kommer du til at bo i et virkeligt dejligt nærmiljø på Østerbro, Klimakvarteret, tæt ved Fælledparken, cafeerne og i gåafstand til metroen. Lejligheden har en meget optimal planløsning og kan også anvendes som delelejlighed med mange velindrettede kvadratmeter. Lejligheden er velholdt og du får en rummelig stue beliggende ud mod den rolige, grønne gade og med udgang til lille altan. For enden af gaden ligger Fælledparken – og i den anden ende, skønne Skt. Kjelds Plads. Videre får du et godt, rummeligt værelse med udgang til en lidt større altan mod den flotte gårdhave samt et rummeligt køkken med vaskemaskine. Alternativt kan køkkenet laves med en lille spiseplads. Ikke mindst får du et virkelig nydeligt badeværelse med pæne fliser og separat brus, en eftertragtet detalje i København. Desuden en god fordelings-entré med indbygget garderobeskab. Lejligheden er med klassiske plankegulve, højt til loftet og rigtig gode termovinduer.

Ejendommen er en gedigen og veldrevet rødstensejendom fra 1930, hvor der i 2006 er kommet nyt tag på ejendommen. Her er fællesvaskeri samt et dejligt, grønt gårdanlæg med borde og bænke samt græsplæne. Foreningen har netop færdiggjort en fremtidssikring af foreningens kloak såvel som en flot gårdforskønnelse. Der er termovinduer overalt i lejligheden og brugsret til eget kælderrum. Gode muligheder for at parkere bil lige foran ejendommen og der er flere el-ladepladser i nærmiljøet, ikke mindst lynladestation.

Beliggenheden er meget central på Østerbro med Fælledparken og Kildevældsparken som nabo i Skt. Kjelds Kvarteret, der er Københavns første ’Klimakvarter. Kvarteret er hyggeligt med grønne vejtræer og over de kommende år vil der vokse endnu mere beplantning frem og skabe endnu mere grøn atmosfære. Senest er det meget omtalte cafe/madhus mm. ’Hahnemanns Køkken’ åbnet nærmest lige om hjørnet på Skt. Kjelds Plads foruden at skønne Tåsinge Plads og dens cafeer ligger for enden af gaden. Lejligheden ligger blot 5 minutters gang fra Fælled- og Kildevældsparken og tæt på offentlig transport: Ryparken og Svanemøllen S-station, metrostation ved Vibenshus runddel og der er busser lige om hjørnet. Badestrand og fitness er ligeledes i gåafstand. Området byder på mange gode dagligvarebutikker samt det grønne åndehul Tåsinge Plads. Velkommen til!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sankt Kjelds Gade 29 2-tv, 2100 København Ø2.995.000 kr.51.638 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.876 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 58 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1930