Beskrivelse
OmrådetPå det mondæne Frederiksberg C udbydes nu på Sankt Knuds Vej et byhus. Området mellem Sankt Jørgens og H.C. Ørsteds Vej er yderst attraktivt og rummer meget historie. Sankt Knuds Vej var en af Danmarks første villaveje og området er kendt under navnet Frederiksberg Villakvarter. Lige her i nr. 22 var der tidligere en filmfabrik “Industrifilmen” hvor bl.a. Storm P producerede tegnefilm. På trods af den rolige vej, hvor der er masser fuglekvidrer, så er du tæt på det pulserende byliv. Fx de mange specialforretninger på Gammel Kongevej og de hyggelige cafer og lækre restaurantliv på Værnedamsvej. ByhusetMan ankommer til byhuset gennem en fælles gårdhave, hvor man kan nyde solen og evt. lade børnene lege trygt og tilbagetrukket fra Sankt Knuds Vej. Huset er for nyligt udvidet med en 2. sal, som bl.a. indeholder en meget sjælden og ganske privat vestvendt terasse med god plads til både urban garden, sofa-loungen og spisebordet. På 2. sal finder man husets stue med indbygget bogreol, barskab samt the-køkken med Quooker. Gennem de store vinduespartier i stuen, har man frit udsyn til eftersmiddags- og aftensolen over Frederiksbergs villatage. På 1. sal finder man det nyligt renoverede master bedroom med store flotte garderobeskabe og New Yorker væg med et nik til husets historie. Derudover et større værelse med indbygget skab- og sengeløsning samt et moderne badeværelse med god plads, lækre detaljer og en stor bruschenishe. Stueetagen matcher husets industrihistorie med et opvarmeligt betongulv, som spiller godt sammen med det flotte snedkerkøkken, der bl.a. har Quooker, vin- og baristaskab. Her får man et stort køkken alrum med et godt lys fra de store vinduespartier. Derudover har stueetagen en praktisk entre med indbygget skabsplads samt et moderne toilet yderligere indbygget skabsplads og moderne vaskesøjle. Etagerne bindes sammen gennem den flotte specialdesignede trappe med egetræstrin, der matcher sildebensparketgulvene på 1. og 2. sal. Trappeskakten er badet i lys fra det automatiserede fladtagsvindue, som sikrer et godt indeklima….