Sankt Pauls Gade 70, 1313 København K

 

Beskrivelse

RENOVERET, STRØMLINET LEJLIGHED MIDT I DET GAMLE KØBENHAVN

Kontrasten er slående mellem Nyboders romantik og lejlighedens strømlinede udtryk. Mens de smalle gader udenfor dufter af roser og pyntes af farvestrålende facader, gamle gadelygter og krogede træer, er lejligheden på Sankt Pauls Gade 70, st. th. som et moderne kunstværk fyldt med rene linjer og lyse overflader – en egoistbolig til ærkekøbenhavneren med sans for design.Den høje stuelejlighed ligger hævet over gadebilledet og er dermed så godt som uforstyrret, når cyklerne skramler forbi på den ujævne asfalt. Heldigvis er gaden relativt utrafikeret, selvom vi befinder os lige i hjertet af byen, hvilket betyder, at du kan trække dig tilbage og nyde roen i din nye, lækre, 81 kvadratmeter store bolig.Planløsningen er som ingen anden, for rummene flyder sammen, og kun badeværelset ligger separat. Dermed er entréen, stuen og det store køkkenalrum i naturlig forbindelse med hinanden, så hjemmet får en nærmest nonchalant atmosfære fuld af overskud. Mulighederne er der dog også, hvis du vil etablere et eller flere regulære værelser, for de mange vinduespartier giver plads til både arbejdsrum og gæsteværelse.Istandsættelserne taler deres tydelige sprog om, at der er gjort en indsats for at skabe en unægtelig sammenhængskraft fra start til slut. Gulvenes grå nuance står flot til de hvide vægge og grebsløse køkkenmoduler, ligesom også badeværelset er hvidt-i-hvidt.Den gamle ejendom fra 1880 passer ikke bare perfekt ind i det gamle gadebillede, når det kommer til facaden. Også gårdmiljøet kan med de toppede brosten virke som en lille tidskapsel, hvor du kan sætte dig i havemøblerne på den store terrasse og nyde stilheden til fulde.I århundreder har Nyboder været et af byens mest karakteristiske nabolag, som særligt på grund af de gamle, gule bygninger opført til søens folk er seværdige. Kvarteret grænser op til det eksklusive Frederiksstaden, og i nærområdet findes derfor et stort udvalg af kultur og historie samt førsteklasses spisesteder, butikker, metro og grønne områder.Lad mødet mellem det nye og det gamle feje benene væk under dig – kontakt os i dag for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sankt Pauls Gade 70, 1313 København K5.495.000 kr.67.840 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.444 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: FStørrelse: 81 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1880