Sankt Thomas Alle 5A 1-tv, 1824 Frederiksberg C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

STUK OG HØJT TIL LOFTET PÅ SANKT THOMAS ALLE

Der er ikke ret mange andre steder, der kan hamle op med Sankt Thomas Allé, når det kommer til det arkitektoniske bybillede med smukke og karismatiske bygningsværker, hvor end blikket vendes, de gamle træer, der udgør alléen og hele miljøet på Sankt Thomas Plads. Inde bag de iøjnefaldende bygninger har man adgang til en verden af specialforretninger samt vådt og tørt til ganen, og man snydes ej heller for et lyst og indbydende hjem med en god planløsning og et væld af fine detaljer. Beliggenheden er i den grad suveræn, så tillad os at dvæle ved den lidt endnu. Den store, offentlige plads, som tidligere var kongefamiliens private indkørsel til Frederiksberg Slotshave, og som har taget navn efter den Dansk Vestindiske Ø, udgør en vidunderlig kulisse i hverdagen, og generelt er nærmiljøet præget af en høj detaljegrad og bombastiske byggerier. Man finder alle tænkelige fristelser tæt på hjemmet – lige fra caféer, vinbarer og restauranter til skoler, indkøbsmuligheder og offentlig transport i form af metro og bus. De to sidstnævnte bliver dog sjældent nødvendige, for en gåtur eller få minutter på cyklen fører til Søerne og Indre By på rekordtid. Det velkomponerede hjem befinder sig på første etage i den smukke ejendom, hvor velholdte stukkaturer, svimlende loftshøjder og elegante plankegulve cementerer udtrykket. De to stuer en suite opdeles af franske fyldningsdøre, og flowet mellem opholdsrummene er således helt ideelt. Det samme er lyssætningen takket være et par vældige dannebrogsvinduer, der lokker solstrålerne indenfor. Stilen fortsætter i de to værelser, som begge er rummelige og med flere indretningsmuligheder. Det største af værelserne er udstyret med en bred garderobe. Endelig har man et pænt badeværelse med separat brus og et vindue til udluftning samt et nydeligt og velholdt kvalitetskøkken med god plads til kokkens kulinariske påfund og store armbevægelser. Som en afsluttende bemærkning til det henrivende hjem er der et mindre gårdmiljø, hvor man kan sidde i læ i cafésættet og slubre solens stråler i sig med en kop rygende kaffe i hånden. Der hører flere fælles P-pladser til ejerforeningen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sankt Thomas Alle 5A 1-tv, 1824 Frederiksberg C8.000.000 kr.72.072 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.658 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 111 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1904