Beskrivelse
Landsted i skønne bynære omgivelser
Drømmer du om at bo på landet omgivet af høj himmel og smuk natur? Men vil du også gerne have kort afstand til byens muligheder?
Så skal du se nærmere på dette attraktive landsted, der ligger et par kilometer fra Østbirk, hvor du finder alle hverdagens nødvendigheder såsom skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og gode idrætsfaciliteter. Samtidig har du kun fem kilometers kørsel til motorvejen, der bringer dig til Horsens eller Skanderborg på omtrent ti minutter og til Aarhus på en halv times tid.
Her er du nær byens muligheder, men ejendommen ligger alligevel tilbagetrukket som et ugeneret fristed, hvor du har plads til at være dig selv. De 7.514 m² byder på markarealer, hvor der kan holdes husdyr, og stedet har da også fungeret som besøgsgård, hvor især byens børn har haft glæde af at komme ud i naturen og opleve, hvordan livet leves på en gård med dyr. Stedet emmer af landlig idyl, og du kan selvfølgelig vælge at fortsætte med at drive besøgsgård, men her er også rigtig gode forhold for at holde heste.
Boligen byder på 220 m² i to plan, og indretningen er holdt i charmerende, landlig stil, ligesom her gennem de senere år er frisket op med et nyere køkken, badeværelse og mange øvrige ting. Herudover har ejendommen luft til vand-varmepumpe, der giver energirigtig varme og et godt indeklima. Hertil er det kombineret med et solcelleanlæg. Stueplan rummer bryggers, badeværelse, spisekøkken, stor stue, 2 værelser samt walk in. Førstesalen rummer et værelse, et toilet samt en stor stue med loft til kip med frilagte hanebånd, og her er udgang til en sydvendt tagterrasse, der har sol dagen lang og udsigt ned over ejendommens hyggelige have.
Ved stuehuset findes en stemningsfuld gårdsplads og haven med hyggelige bede og terrasser. Ligeledes er her garage, værksted og stald med mulighed for dyrehold.
Ydermere er der til ejendommen to byggegrunde, således der i alt hører i alt 9.706 m² grund til ejendommen.
En super spændende ejendom vi ser frem til at fremvise….