Beskrivelse
Saturnvej 10, 9370 Hals
SMUKT SOMMERHUS I ATTRAKTIVT KVARTER – OMBYGGET I 2010
Birketræerne risler roligt i sommerbrisen på Saturnvej. Her ligger sommerhuset med moderne charme, som er totalrenoveret og ombygget i 2010 i en sådan grad, at det blot er soklen og ydervæggenes skelet fra 1980, der står tilbage. Her er med andre ord et sommerhus af moderne standard. Det skønne fristed er beliggende i det attraktive Planet-kvarter, som er nær den dejlige strand, Hals’ byliv og Golfklub, alt sammen i gå- og cykelafstand.
Indendørs dominerer de lyse træpaneler væggenes beklædning, hvilket lyses særligt smukt op i det store stuerum med køkken, hvor der er loft til kip. Lyset leger smukt over jer, mens i nyder aftensmaden, udsigten eller blot en kop kaffe, mens brændeovnen knitrer. Ungerne kan herfra nemt klatre op og lege på den store og høje hems, der elegant troner øverst i sommerhusets hjerterum. Det store rummelige og velindrettede sommerhus rummer dertil tre store værelser, et lyst badeværelse med bruseniche, flotte klinker og el-gulvvarme, en entre med god opbevaringsplads og et integreret udhus. Dette fungerer som et smart bryggers/viktualierum, hvor der er tørretumbler, vask og vaskemaskine….