Beskrivelse
Inspirerende villa på en skøn beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/1 – klik på billede –
Velkommen på Savonlinnavej 24 – et hus hvor der er god plads.
Drømmer du om store rum, højt til loftet og et vedligeholdelsesfrit hus udvendigt? Så kunne villaen på Savonlinnavej 24 være dit kommende hjem.
Du får her en god og moderne planløsning, hvor du kan flytte direkte ind. Gennemgående i hele villaen får du nemlig højt til loftet, hvilket giver en god effekt i boligens store og rummelige rum. Vinduerne er store, så det strømmer ind med lys i boligen.
Du får en lys entré med god plads til at byde dine gæster velkommen, en forældreafdeling med soveværelse, walk-in samt et stort badeværelse med både brus og kar. I midten af huset finder du stuen, med masser af plads – også til de helt store familiesammenkomster. Ved siden af stuen har du et nyere køkken med god spiseplads. Ligeledes rummer huset en spisestue lige over for køkkenet. Herudover får du endnu et badeværelse, 3 store værelser samt et funktionelt bryggers med udgang til garagen.
Den dobbelte garage kan bruges til meget mere end blot parkering af bilerne. Der er god plads til opbevaring, værksted eller hobby.
Huset er udvendigt vedligeholdelsesfrit og haven er nem at holde, da den hovedsageligt er udlagt i græs. Du kan derfor nyde tiden på en af de skønne terrasser. Der er både en træterrasse samt en stor overdækket terrasse, som ligger helt ugeneret bag ved huset.
Boligen er beliggende i et godt område på en lukket vej. Her kan du trygt lagt børnene lege på vejen, du får nem adgang via stisystemer til både skole, daginstitutioner og fritidsinteresser. Herudover ligger villaen godt placeret i forhold til både offentlig transport og motorvejen mod Århus og Herning….