Beskrivelse
Drømmer I om at rykke ind i et indflytningsklart rækkehus i første række til Schweizerdalsparken, er det nu I skal slå til. Boligen er løbende renoveret og holdt vedlige i husets ånd. Boligen ligger supercentralt i Rødovre med flere supermarkeder, institution og skole samt Rødovre Centrum indenfor kort afstand. Ydermere er I tæt på både offentlig trafik og motorveje, medmindre turen går på cykel af gode cykelstier – alt sammen kun ca. 20 min fra København. Indenfor vil I opleve et hus, hvor underetagen er åbnet op, så lyset kan flyde frit, og der er en fin sammenhæng mellem rummene. I starter i entreen med indgang til det lyse gæstetoilet, med plads til vaskemaskine. Herfra er der adgang til husets naturlige samlingspunkt, det store køkkenalrum i forbindelse med stuen. Køkkenet er er i kvalitetsmaterialer og står superflot med grebsfrie fronter. Rundt om køkkenet ligger alrum og stue, og herfra er der udgang til den store terrasse samt kig gennem panoramavinduerne til søen i Schweizerdalsparken. 1.sal har tre rummelige værelser, hvoraf de to af dem har indbyggede skabe. Dertil kommer et lækkert badeværelse med gulvvarme og fin plads til familien.Nem vestvendt have med terrasse og låge til parken. Garage til opbevaring foran huset….