Beskrivelse
Charmerende byhus fra 2009 med central beliggenhed
Med en placering på Sct. Ibs Gade 13, har du sikret dig en beliggenhed helt tæt på centrum og de skønne omgivelser på Borgvold og Nørresø.
Faktisk er der kun 200 m til Borgvold/Nørresø, 300 m til domkirken og 600 m til Hjultorvet.
Tilbage i 2009 valgte de nuværende ejere at fjerne den daværende bebyggelse, og fik i stedet opført et velindrettet og yderst charmerende byhus med en skøn lille vestvendt gårdhave tilhørende baghus.
Boligen er på 111m2 og er i stueplan indrettet med entre med skabsvæg til teknik og vaskefaciliteter, dejligt gæstetoilet samt et hyggeligt og åbent opholdsrum med køkken, alrum og stue. Centralt i rummet er trappen til første sal, hvilket giver en naturlig opdeling af rummets 3 funktioner og samtidig skaber en charmerende og hyggelig atmosfære.
På første sal har vi dejligt soveværelse, 2 gode værelser og et lækkert lyst badeværelse. Alle rum på førstesal er i øvrigt begunstiget af kviste, som dels optimerer rumfornemmelsen og medvirker til rigtig godt lysindfald og et fantastisk udsyn.
Mellem beboelsen og baghuset er der en charmerende vestvendt gårdhave, hvor der er gode muligheder for at nyde udelivet og solen fra tidlig formiddag til hen på aftenen.
Selve baghuset fremstår som udhus bestående af 2 disponible rum. Det ene rum har sælger renoveret, det andet indbyder til at køber selv sætter sit præg på den fremtidige anvendelse.
Der er således tale om de ideelle rammer for dem der ønsker en nyere bolig, helt tæt på bymidten og området ved Borgvold og Nørresø.
Book en fremvisning af det charmerende byhus på telefon 86625255 – vi ses !…