Beskrivelse
Moderne rækkehus tæt på centrum i Slagelse
Beliggenheden, boligkvaliteten og æstetikken både ude og inde er på plads i dette rækkehus, der ligger tæt på Slagelse centrum. Rækkehuset i to plan er velindrettet med tre værelser, to badeværelser, et bryggers og et skønt opholdsmiljø med højt til loftet. Dertil kommer en fantastisk garage med et værksted og direkte adgang til boligen. Velkommen til. Rækkehuset fra 2007 har et moderne udtryk med hvidmalede ydervægge og store vinduespartier, og boligen ligger trukket tilbage på grunden. Spredt ud over boligens 113 m2 bliver I mødt af kvalitetsmaterialer og elegante elementer, og alle rummene har god plads givet den praktiske indretning.Der er højt til loftet i stuen, hvilket giver en øget fornemmelse af rummelighed, når I sidder i sofaarrangementet og slapper af med fredagsslikket foran jer. De store sydvendte vinduer sikrer et stærkt lysindfald, som spreder sig hele vejen over til køkkenet, der er lavet i et tidløst design med hvide elementer og greb i stål-look.Et af værelserne er i stueplan, mens de to andre udgør førstesalens soveafsnit sammen med et badeværelse. Værelserne har alle indbyggede skabe, hvilket gør det let for jer at udnytte kvadratmeterne optimalt, og da det største værelse har et badeværelse en suite, er det det optimale forældresoveværelse. Det andet badeværelse er i stueetagen.Privatlivet får fine forhold i forhaven, da den er indrammet af høj hæk samt et hegn mod naboen. Her er et overskueligt græsareal og en sydvendt fliseterrasse. Bagtil er der ligeledes en terrasse, og herfra kan I gå direkte ind i garagen.I bosætter jer med kort afstand til hverdagens nødvendigheder med indkøbsmuligheder, Antvorskov Skole, idrætsfaciliteter og dagtilbud inden for en radius på én kilometer, og der er ligeledes kort til centrum….