Beskrivelse
TOTALRENOVERET BYHUS MIDT I HELSINGØR CENTRUM
I 1890 blev første kapitel i byhusets fortælling skrevet, og nu kan I indgå i historien, da den sjældent udbudte ejendom er til salg. Boligen ligger perfekt for jer, der elsker Helsingørs charme, for I kommer til at bo midt i byen, men dog trukket tilbage fra gaden, da huset ligger i en baggård. Både bindingsværket og meget meget mere er fornyet i forbindelse med en omfattende renovering i 2018, og i øvrigt er de mange kvadratmeter og planløsningen ideel til børnefamilien, men samtidig er huset heller ikke for stort til et par uden børn. Beliggenheden kan det hele, for pendleren er bare 350 meter fra Helsingør Station, så det er nemt at smutte forbi yndlingskaffebaren på vej mod kontoret. Nichebutikker med fristende tilbud og hyggelige caféer til en god frokost venter nærmest lige udenfor ejendommen, mens børnene vil elske en tur på Kulturværftet eller gåturene omkring Kronborg Slot. Til sommerdagene og vinterbaderen er det skønt med stranden i gåafstand. På samme vis planlægges hverdagen let med skole 600 meter fra huset og bare 400 meter til indkøbsmuligheder. Selvom I bor i Helsingørs gamle bykerne, er I godt gemt væk fra byens liv via porten til baggården, hvor bindingsværkshuset lover en bolig udover det sædvanlige. Da huset blev sat i stand, var det blandt andet vinduer, herunder Velux-vinduerne, radiatorerne i alle værelser og badeværelset på første sal, som blev fornyet, og den omfattende renovering af selve bindingsværket betød også, at isoleringen samtidig blev forbedret. I stueplan er der på den praktiske side både et bryggers og et badeværelse, og i køkken-alrummet har I dejlig gulvvarme under klinkerne. Foruden langbordet i alrummet er det dejligt at kunne sætte sig ud i den hyggelige gård, hvor cafésættet kan opstilles foran huset.Til samvær har I også stuen på første sal, hvor I kan trække jer tilbage med en god bog og en kop te, mens ilden knitrer i brændeovnen. Etagen har også et værelse i to afsnit og det moderne badeværelse med Marokk-betonfliser, spejl og vask fra Copenhagen Bath samt en lækker regnbruser. Videre på anden sal har I samlet 2 værelser samt. et opholdsrum, hvor de smukke trægulve går igen….