Sejerøvej 39, 4540 Fårevejle

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende sommerhus fra 2021 nær Sejerø Bugt

Vi har fået et fantastisk sommerhus på hånden i form af dette kvalitetshus fra 2021 med kun 500 meter til vandet ved Sejerø Bugt. Jeres nye fristed består af 127 gode kvadratmeter fordelt på et køkken-alrum, en stue, tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers. Haven er exceptionelt grøn og frodig og er blandt meget andet udstyret med en udendørsbruser og to terrasser. Fra den eftertragtede adresse på Sejerøvej 39 har I små fem minutter på cykel til dejlige og børnevenlige Ordrup Strand, hvor I både kan springe i bølgen blå fra badebroen eller sætte windsurf-sejlene. Jeres kommende nærområde byder sig også til med cafémiljø ved gadekæret, supermarked, golfklub samt legeplads og mountainbikesti ved Kårup Skov. Beliggenhedens overskrift må derfor være, at her er alt, hvad sommerhjertet begærer for både store og små.At skylle stranden af sig under den udendørs bruser. At spise en iskold portion koldskål på en af de to solrige træterrasser. At se solen danse gennem de grønne træer og buske. Det og meget andet kan I oplagt glæde jer til at opleve i den skønne have, der med garanti bliver et vidunderligt samlingssted på tværs af generationer.Sommerhuset fra 2021 står som den perfekte kombination af charme, hygge og moderne kvalitet. Fra det elegante køkken på endevæggen får I det fulde overblik over opholdsrummet, der herudover består af et stort og lyst rum med loft til kip. I kan indlogere både familie og gæster på et af de tre værelser, der er lige så behagelige og indbydende som resten af sommerhuset. Badeværelset er lyst og lækkert, og det samme er gæstetoilettet. Med vaskefaciliteter i bryggerset er det desuden ikke verdens undergang at spilde lidt softice på hørskjorten.Er I interesseret? Giv os et ring, og lad os vise jer rundt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sejerøvej 39 , 4540 Fårevejle4.195.000 kr.33.031 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.025 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 127 ㎡Grund: 1817 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2021

Sejerøvej 39, 4540 Fårevejle

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Så vi tør godt hviske, at sommerhuset er nyt …

I sommerhusenes himmerige er der prestige i at være sommerhus i bugten mellem Ordrup Næs og Sjællands Odde. Nå ja, bugten kendes vel bedst som Sejerø Bugt, eller bugten med de bedste, børnevenlige sandstrande på Sjælland, eller bugten med det klareste vand, som altid er i bevægelse, altid rent. Geologer og lycrabrumbasser på racercykler vil nok pege på det kuperede istidslandskab med bakker så interessante, at Tour de France da lige måtte forbi på vej til Paris. Istidsnaturen her i Odsherred er for Sjælland, hvad klaveret er for et orkester: det fineste og smukkeste instrument på scenen. Sommerhuset på Sejerøvej 39 ligger bare 400 meter fra sandstranden i Sejerø Bugt. Det er ikke mere end lidt over et år siden, det stod færdigt, så vi tør godt hviske, at det er nyt. Det er på 127 m2 og ligger på en 1.817 m2 stor naturgrund. Kvarteret er en tidligere plantage, så her er grønt, frodigt og stille og roligt. Huset er et klassisk, sort træhus med hvide sprossevinduer, pivlækkert er det med åbent til kip og masser af plads til familien med børn og venner på besøg. Sejerøvej er en stille grusvej, ikke meget trafik. Kun de lokale går eller cykler frem og tilbage til stranden. Indkøb er den lokale købmand i Ordrup. Men Asnæs er en biltur på 10-12 minutter, noget mindre til Fårevejle. Kårup skov byder alle velkommen, til at udforske dens muligheder, hvad enten det er gå ben eller mountainbike.Postadressen er Fårevejle, som ligger bare en time fra København. Vi er tæt på Veddinge Bakker som af UNESCO er udnævnt til geopark. UNESCO er en organisation under FN, og det højeste formål med geoparkerne på kloden er at bidrage til fred. Geoparkerne er derfor steder, hvor den særlige geologi danner grundlag for kulturel, social og økonomisk udvikling. Geoparkerne er ikke fredninger, de er som UNESCOs verdensarvskonvention motorer for bæredygtig udvikling af verdens landdistrikter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sejerøvej 39 , 4540 Fårevejle4.995.000 kr.39.331 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.484 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 127 ㎡Grund: 1817 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2021