Beskrivelse
Ejendom i Vium med skøn have og naturen som nabo
Til alle, der ønsker at komme og tage et nærmere kig på denne ejendom i Vium, vil vi anbefale at sætte god tid af. Der er nemlig virkelig meget at se og opleve, og det gælder ikke bare boligens mange rum og den sansemættede have, men også naturen omkring Vium og de nærliggende byer, der byder ind med skole, foreningsliv, indkøb og meget mere.Boligen er opført i 1914 og registreret med 144 kvadratmeter, der er fordelt over to plan. Udtrykket er moderne og desuden præget af mange vinduespartier, der åbner hjemmet mod lyset, mod havens farver og mod de tilstødende marker. I stueplan er en god del af pladsen dedikeret til køkken, alrum og en stue, der er samlet i et åbent rumforløb. Hertil kommer en stue mere, der med tagvinduer og glasflader til kip er særligt lys. På etagen giver rumdelingen endvidere to indgangspartier, gæstetoilet og badeværelse. På første sal venter tre værelser på stribe – to selvstændige og et værelse med gennemgang.Matriklen tæller 1.122 kvadratmeter og inviterer til et væld af oplevelser under åben himmel. Flere tilhørende bygninger åbner for hobbyaktiviteter i havens tegn. Terrasser er der mange af, såvel overdækkede som åbne mod solen. Beplantningen er varieret og velpasset. Det hele hænger harmonisk sammen. Resultatet er en tilbagelænet mangfoldighed med hyggekroge og talrige grønne felter til det meste af, hvad et havehjerte kan ønske sig. Udelivet er favnet af naturens ro og orden, som matriklen grænser op til åbne landskaber.Til alle sider er Vium omgivet af midtjysk natur med marker, skove og søer. Mellem Vium og Hvam ligger den integrerede institution Troldhøj. Andre af dagens gøremål kan ordnes i Demstrup, Sjørslev og Hvam, og hvis ikke, træder Kjellerup til med mange tilbud. Afstanden er otte km til Kjellerup, der blandt meget andet også har børnepasning, skole, idrætsanlæg og et varieret butiksliv. Landlige Vium er desuden placeret mellem Silkeborg og Viborg med 15-20 minutters køretid til de to byer. Større byer som Holstebro, Herning, Randers og Aarhus når man inden for cirka tre kvarter, når adressen hedder Sejersgade 11 i Vium….