Beskrivelse
Velholdt og rummelig villa i børnevenligt område
Sejersvej 10 ligger i et børnevenligt kvarter i den nordlige del af Rønne. Her finder I en skøn villa, der byder på mange kvadratmeter med plads til familien. Stueplanet rummer nemlig tre gode værelser foruden to stuer i forskudt niveau, og dertil kommer et køkken og et badeværelse. Imens råder kælderen over tre disponible rum og et toilet. Det hele fuldendes af en stor og flot have. Ejendommen fra 1962 præsenterer sig med en murstensfacade og et rødt, valmet tag. I får en carport til bilen, og når denne er parkeret, træder I indenfor, hvor blikket drages af lysindfaldet i stuerne. I arrangerer spisebordet til hyggelige stunder med familie og gæster, og øjet betages af gulvets sildebensmønster. Imens høres flammernes sagte knitren, idet den anden stues pejseindsats skruer op for hyggen. Stemningen bliver naturligvis også suppleret af solstrålerne. Samme skønne atmosfære er i spil i resten af hjemmet og i særdeleshed i køkkenet ved siden af, hvor I tilmed har en spiseplads til hverdagens hurtige måltider. I den modsatte ende af boligen står badeværelset og de tre værelser til rådighed for store og små, når dagen går på hæld. I kælderen realiseres drømmen om et dejligt multirum, hvor I byder på en drink i baren, før diverse spil begyndes. Hernede ligger også et toilet, og så kan I også finde rum til værksted, vinlokale eller noget andet.Haven er solrig med blomster, veltrimmet beplantning, en anseelig plæne og en terrasse, hvor sæsonernes varme dage nydes. Skulle vejret skuffe, trækker I bare ind under overdækningen. Endelig bringer adressen jer tæt på dagligdagens gøremål. Bus, daginstitution og indkøb nås til fods, ligesom det også er tilfældet for svømmehal, skov og Østersøens kyst. På cykel kommer I til skole og idrætstilbud.Se visuel tilstandsrapport her….