Sellebergvej 5, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende og rummelig hesteejendom i Birkende ved Langeskov

Åbent hus med tilmeldingskrav 26/5 – klik på billede –

En charmerende hesteejendom med hele 338 m2 bolig og tre gode udhuslænger. Det er i korte træk, hvad I får på Sellebergvej 5 i landsbyen Birkende tæt på Langeskov. Gården trækker rødder tilbage til 1860, men ejendommen er løbende opdateret, så I kan se frem til at få en velholdt og ikke mindst rummelig bolig med masser af sjæl.

Godt nok strækker marklandskabet sig helt ud, hvis I fortsætter ud, støder I på landsbykernen Birkende efter få hundrede meter. Der er cykelsti det meste af vejen til Langeskov, hvor alle ønskelige fornødenheder er tilgængelige. Dertil sørger kombinationen af toget og motorvejen for de bedst tænkelige pendlerforhold.

Her får I med andre ord mulighed for at nyde alle landlivets fordele uden at skulle bøvle med logistikken. Grunden er på 9.477 m2, og ud over en skøn, parklignende have, er en hestefold allerede på plads. Det samme gælder en række hestebokse i den ene af længerne, som sammenlagt tilbyder over 650 ekstra kvadratmeter til hobby og opbevaring. Den oprindelige bindingsværkskonstruktion er endda fortsat synlig på to af længerne, og selvom facaden blev opfrisket i 2020, er der stadig noget hyggeligt og rustikt over udtrykket.

Stuehuset fremstår veloplagt, og de mange kvadratmeter giver jer optimale betingelser for den store familie. Over halvandet plan finder I de fem værelser og to badeværelser, hvoraf badeværelset i stueplan hører til mest rummelige af slagsen. Førstesalen tilbyder også en repos i stuestørrelse, mens hele fire skønne stuer og et stort spisekøkken udgør samlingspunkterne i stueplan. To af stuerne byder på flot loftstukkatur, og køkkenet er nydeligt opdateret i 2018 med elementer fra Vordingborg Køkkenet. Via baggangen har I forbindelse til bryggerset, og i baggangen kan I endda fortsat se elementer af den gamle bygningskonstruktion.

Det hører til sjældenhederne med en rummelig landejendom, der reelt set ikke ligger på landet. Så tag fat på os for at opleve denne skønne ejendom og de endnu skønnere omgivelser ved selvsyn – velkommen til….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sellebergvej 5 , 5550 Langeskov2.599.000 kr.5.700 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.322 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 338 ㎡Grund: 9477 ㎡Antal værelser: 10Opført i: 1860Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-26 check den her