Beskrivelse
Velholdt fritidshus!
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/3 – klik på billede –
Sommerhusatmosfæren rammer dig straks allerede fra første øjekast på dette utrolig velholdte, lyse og hyggelige fritidshus! Der er masser af sol på grunden – som er vedligeholdelsesnem, og som giver børn og voksne mulighed for at lege og spille bold på den måde, som man ofte ikke har tid til i en travl hverdag. Huset er opført i 1960, men har i 2006 gennemgået en gennemgribende renovering, der gør at huset i dag står skarpt! Kvadratmeterne fordeler sig på et lækkert køkken og en lys stue med plads til spisebord, fint badeværelse og tre lyse værelser. De hvidmalede vægge, lysindfaldet og de velvalgte materialer, giver huset en ret fantastisk atmosfære, som er nem at slappe af i.
Fra huset er der kun få minutter til stranden ved Sellegårde Øst, der er en fantastisk lækker og børnevenlig badestrand!
Område: Byen Øster Hurup er en skøn by, ved Kattegats kyst som byder på bl.a. et godt
foreningsliv, fællesarrangementer, lystbådehavn, gode busforbindelser,
indkøbsmuligheder og en af de bedste og mest børnevendelige badestrande vi har i
Danmark. Om sommeren forandrer byen sig til en oase, der summer af liv, da mange
turister og sommerhusejere valfarter til byen for at nyde det skønne område. Her er
aktiviteter for alle familiens medlemmer året rundt.
Fra Øster Hurup er der ikke mere end små 20 min til handelsbyen Hadsund, som har det
hele, både gågade med mange forskellige butikker, flot skole (0-9 klassetrin) og meget
mere. Geografisk ligger Øster Hurup rigtig godt i forhold til de større byer Hobro,
Randers, Aalborg og Århus, der kun er mellem 3 og 5 kvarters kørsel væk….