Beskrivelse
Stor 113 kvm. villalejlighed med egen terrasse
NYHED …, fotografbilleder og plantegning kommer snart.
Stor og rummelig villalejlighed med 113 kvm. lyst boligareal bestående af hele stueetagen af hoved-ejendommen, der er opdelt i 2 separate boliger med ejerlejlighedsstatus, og de har også hver deres egen hovedindgang. Og så har den direkte udgang og brugsret til egen hyggelig, ugeneret, og solrig terrasse. Dog kræver den istandsættelse, men resultatet …, ja dét kan virkelig blive godt.
Ejendommen er beliggende tæt på rundkørslen i centrum af hyggelige Skibby lige mellem Hovedgaden og historiske Skibby Kirke, der kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, og er kendt for Skibbykrøniken, et latinsk håndskrift der forholder sig kritisk overfor tilstanden i den etablerede katolske kirke i 1500-tallet, og som i 1650 blev fundet indmuret i kirkens apsis, og så er der ikke langt til naturskønne områder ved Roskilde Fjord på den ene side og Isefjord på den anden side.
Ejerforeningen består af denne stueetages-ejerlejlighed og ejerlejligheden ovenpå på 1. salen – begge med hver deres egen hovedindgang, og ejendommen fremstår meget vel- og vedligeholdt, og fremadrettet yderst let holdt. Grunden er på 588 kvm., og her er rigelig plads til parkering, og måske også etablering af én eller anden form for gårdhave eller noget andet. Der er etableret et gårdlaug med naboejendommen, og der foreligger skitseforslag som ny ejer af stueetagen og ejeren af 1. salen samt naboejendommen kan iværksætte – etablering af og fordeling af reserverede P-pladser, gårdmiljø mv.
En absolut seværdig, lys, og rummelig villalejlighed der vil kunne blive ideel for mange forskellige slags købere – alle aldre og med eller uden barn/børn. Et boligareal på 113 kvm., der med nogle ombygninger og istandsættelser, og den skønne terrasse, vil kunne danne rammen om et dejligt sted at bo.
Alternativt …, hvis man ønsker hele ejendommen som enten 1-familiesvilla, eller måske 2-families-/generations-/vennepar-ejendom, ja så er det faktisk muligt at købe hele bygningen. Dog vil man skulle overtage og opsige~lejeren af 1. salen med 12 måneders varsel. Lejeindtægten vil i den 12-måneders-periode være 82.859,04.
Hvis 1-familiesbolig, så vil ejendommens BBR-arealer være 234 kvm. boligareal i stue- og 1. sals-plan da opgangsarealet i så fald skal medregnes, og 127 kvm. kælderareal. Som nævnt har begge boliger ejerlejlighedsstatus, og såfremt man måtte ønske at fortsætte med at benytte dem særskilt og dermed fortsætte denne registrering, så vil man, hvis det er det man ønsker den dag man skal sælge, udover at kunne sælge dem samlet, også godt kunne sælge dem enkeltvis….