Beskrivelse
Efterisoleret og renonveret
Skal jeres ferier og weekender tilbringes i dette hyggelige sommerhus? Det ligger på en lys og solrig grund i et lukket og velordnet område, hvor der er stier mod åbne marker, og der er godt 1,5 km til Brødemoseskoven med dens smukke egetræer. Vi må heller ikke glemme stranden og sommerlivet i Liseleje, som er cykeltur værd.
Sommerhuset har et delvist åbent køkken. Det er rart, at man kan følge med i, hvad der sker i stuen, mens der bliver sat kaffe over, ligesom vennerne kan sidde på de 2 barstole ved halvmuren. Så kan debatten om verdenssituationen fortsætte, mens der bliver gjort klar til aftensmaden. Stuen er hyggelig. Der er plads til både spisebord og sofa, hvor du kan nyde varmen fra brændeovnen, mens du ser en god film på TV. Fra stuen er der udgang til terrassen. Der er et lækkert badeværelse med varme i gulvet, og tilmed er der 2 pæne soveværelser.
Haven er åben og nem at holde. Der er en stor græsplæne, hvor der kan spilles boldspil og leges. Der er carport til bilen og udhus til både brænde og cykler.
Fritidshuset er er renoveret og efterisoleret, så det kan sagtens bruges vinteren – også i frostvejr!
Hvornår skal du se det?…