Beskrivelse
YDERST VELHOLDT ETPLANSVILLA PÅ TRYG ADRESSE I EJBY
Det er en fornøjelse at byde velkommen indenfor på Sikavej 55, for her møder I en yderst velholdt etplansvilla, der fortsætter videre ud i en mindst lige så velholdt have fuld af sol – og alt det ligger trygt for enden af en lukket villavej i fredelige Ejby.INDRETNINGTuren går gennem en bolig på 130 m2, hvor det er nemt at føle sig hjemme. I får både bryggers og entré, og sidstnævnte forbinder jer med husets separate værelsesafdeling med tre indretningsvenlige værelser samt et badeværelse og et gæstetoilet, der begge har indlagt gulvvarme. De resterende kvadratmeter er dedikeret til hjemmets dejlige opholdsrum, nemlig spisekøkkenet og den store vinkelstue, som tilsammen giver jer god plads til familielivet. I stuen vil I nyde effekten af de brede vinduespartier, der kendetegner 70er-arkitekturen og lader lyset strømme ind i hjemmet, og I får også øje på det pæne 22 mm lamel parketgulv, som går igen i stuen, på værelserne og i gangen. I køkkenet er der derimod lagt linoleum ovenpå massive træplader, og her kan I også nyde synet af AUBO-køkkenet fra 2016. EJENDOMOgså udendørs er der lagt tid og kærlighed i diverse projekter. I 2017 blev der udskiftet døre og vinduer; der blev indsat 2-lags energiglas med trærammer. Derudover er der så sent som i 2022 opført en ny carport, og dertil kommer en smuk, præsentabel baghave, hvor træer og buske skaber en grøn kulisse til sommerdagene. Her kan I slå jer ned på den hyggelige terrasse i hjørnet af haven eller indtage den solrige fliseterrasse i forlængelse af huset.OMRÅDEBeliggenheden er prikken over iet, for I bor i et fredeligt og attraktivt villakvarter med stisystemer, der leder jer den korte vej til alt i Ejby. I bor tæt på bl.a. sports- og legepladsen, skolen og idrætshallen, spejderhytten og aktivitetshuset, skov og vandrestier – og meget andet. Der er heller ikke langt til byens gode indkøbsmuligheder, busstoppestedet eller den aktive kirke, der holder mange hyggelige arrangementer året rundt. Ejby er et dejligt sted at slå sig ned. Her er fællesskab, skøn natur og kort vej til større byer – og motorvejen leder jer direkte videre ud i landet….