Beskrivelse
2-værelses lejlighed med to altaner
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/5 – klik på billede –
Lejligheden på Silkeborgvej er beliggende bynært, hvorfor du bosættes særdeles tæt på Aarhus’ pulserende byliv. Byen byder på et stort udvalg af kulturoplevelser, gastronomiske madoplevelser og Strøget, som inviterer til lange shoppingture. Samtidig omgives du af skøn natur, hvor rolige gåture kan nydes langs skønne strande, i parker eller i de omkringliggende skove.
Indenfor venter en utrolig hyggelig og velholdt lejlighed med gode detaljer og kreative løsninger. Lejligheden byder velkommen i en praktisk entré, hvor der er plads til opbevaring af sko og overtøj.
Lejlighedens hjerterum er den rummelige stue, hvor der er plads til at samles med venner og familie. Fra stuen kan du træde direkte ud på altanen, hvorfra udsigten over området kan nydes. I stuen er der loft til kip, hvor synlige bjælker pryder i loftet og flotte planker på gulvet. Her er indtænkt unikke detaljer såsom en trappereol, som leder op til hemsen. Fra hemsen er det muligt at lave direkte indgang til et ekstra depotrum.
I soveværelset er der plads til både seng og opbevaring, og herfra er der udgang til endnu en altan.
Stort køkken med god skabsplads og med plads til at indrette sig med spiseområde.
Badeværelset er nydeligt indrettet med separat brus og vindue til det fri.
Lejligheden er perfekt til jer, som ønsker en bynær beliggenhed og samtidig grønne arealer lige uden for døren….