Beskrivelse
Villa med udsigt til marker inden for byskiltet
I skønne omgivelser med udsigt til åbne marker ligger denne nydelige villa, som er lige til at flytte ind i. Her kan I glæde jer over 120 m2 fordelt over halvandet plan med fine værelser og gode opholdsrum, hvor der er plads til samvær og familietid. Adressen hedder Silkeborgvej 24, og med en placering her bliver I bosat i et dejligt område med flere naturrige arealer omkring jer. På samme tid kan I nemt spadsere til nærmeste indkøbsmulighed, som er under 350 meter væk, mens skole og pasningstilbud nås i en radius af halvanden kilometer. Ved ankomst til adressen parkeres bilen i carporten, og efterfølgende bevæger I jer indenfor, hvor stueetagen beriger jer med et praktisk bryggers, et badeværelse med bruseniche såvel som et køkken og en stue. Vinkelkøkkenet gemmer på optimale opbevaringsløsninger, og takket være rummets størrelse, kan I arrangere en mindre spisekrog herude. Yderligere har den tilstødende stue plads til jeres spisebord samt til sofagruppen til afslappende stunder. Videre leder trappen jer op til førstesalen, hvor I bliver mødt af tre værelser, der alle har fornuftige størrelser, og to af dem er tilmed beriget med faste skabe, mens der fra det sidste værelse er udgang til den sydvestvendte altan. Foruden altanen får I også glæde af en skøn have, hvor I kan bruge tiden på den sydvendte terrasse, der er delvist overdækket. I kan foruden terrassen også se frem til en hyggelig og nem have med forskellige og nem beplantning, ligesom der også er flere brugbare udhuse. Lyder dette som noget for jer? Så kontakt os i dag for at høre mere….