Beskrivelse
Hyggelig etplansvilla for enden af lukket vænge
Der er en både charmerende og overskuelig villa, der venter jer, hvis Silkefyrren 9 i Kjellerup bliver jeres nye adresse, og boligens 90 kvadratmeter i ét plan er af den virkelig veludnyttede slags. Udendørs venter en dejlig have, og takket være ejendommens placering for enden af det lukkede vænge kan I se frem til at få meget rolige rammer om udelivet.Villaen blev opført i 1976, og den byder på to gode værelser med indbyggede skabe. I entréen og bryggerset er der ligeledes sørget for god opbevaringsplads, og derudover er det værd at nævne, at bryggerset har egen indgang samt plads til vaskefaciliteter.I forbindelse med entréen finder I husets klassiske flisebadeværelse, og derudover byder boligen på et velindrettet køkken, hvorfra der er direkte adgang til hjemmets skønne vinkelstue. Her er der god plads til at indrette såvel spise- som opholdsafdeling, og som en ekstra bonus får I fra stuen adgang til en dejlig lys udestue.Udestuen har store vinduespartier mod både syd og vest, og det sikrer jer et virkelig dejligt lysindfald samt en god udsigt til haven. Desuden sørger en skydedør for let adgang til det grønne, og udestuen fungerer således som et charmerende bindeled mellem inde og ude.Foran huset er der plads til at indrette en hyggelig østvendt terrassekrog, og her er der således mulighed for at nyde morgenkaffen i dagens første solstråler. Den 808 kvadratmeter store grund byder blandt andet også på en carport, og her kan I sagtens lade bilen stå, når turen går rundt til Kjellerups mange gode tilbud og faciliteter.Byens gode stisystem løber nemlig lige forbi ejendommen, og det kan I eksempelvis følge på vej til alle de spændende aktiviteter og arrangementer i Arena Midt, som I kan nå inden for blot et par minutters gang fra adressen.De smukke naturarealer, der omgiver byen, kan I nyde ved at følge stierne, som udgør Krabbes Grønne Ring, og dem finder I ligeledes inden for meget overskuelig gåafstand. Derudover venter skole, pasnings- og fritidstilbud samt gode indkøbsmuligheder inden for blot et par kilometer, og endelig er der også let adgang til områdets øvrige større byer.Kontakt os og hør meget mere….