Beskrivelse
Rummelig og velholdt landejendom i flotte, fredelige omgivelser
Drømmer I om fred og ro? I så fald vil denne landejendom give jer en god mavefornemmelse. Ejendommen er velholdt, og den ligger fuldkommen omkranset af åbne marker. I får desuden en skøn have, og på den store grund finder I et stort stuehus samt gode, rummelige udhuse. Herudover ligger der et dejligt fuldt isoleret atelier med trægulv i laden, hvori man kan slippe kreativiteten løs.
Standsmæssigt er ejendommen rigtig godt med. Det oprindelige byggeår hedder 1910, og der er løbende foretaget forbedringer både inde og ude. Selve stuehuset byder på 260 m² bolig, mens længerne råder over hele 356 m². Her finder I en praktisk garage, og den gavmilde plads giver mange muligheder – både til erhverv og den pladskrævende hobby.
Stuehuset opvarmes med en moderne luft-til-vand-varmepumpe, og i det hele taget bærer boligen præg af mange velvalgte opdateringer. I køkkenet møder I eksempelvis hvidt, tidssvarende inventar med greb i børstet stål. Der er fin plads til et spisebord, og et praktisk viktualierum får I også. Bryggerset fremstår lyst og velfungerende, og det samme gør boligens to badeværelser, som fordeler sig med ét på hver etage.
Derudover er planløsningen ganske fleksibel, og i den nuværende indretning har man prioriteret store, åbne rum. Ovenpå ligger to værelser, og i stueplan får I yderligere tre. Endelig byder boligen på tre store stuer, der hver har sin egen appel. Den store dagligstue er udført med brændeovn, mens TV-stuen byder på udgang til haven samt stukloft med roset. Den tredje stue ligger på første sal, hvor afdelingen er udført med loft til kip og endda et lille tekøkken.
Med 3.687 m² grund får I god plads, uden at det bliver for meget. Haven er virkelig skøn, og den er tydeligvis anlagt af entusiaster. Udelivet bliver forkælet med mange forskellige terrasser, og I får både en smuk prydhave og en stor køkkenhave. Få kilometer fra adressen finder I desuden de daglige fornødenheder i Lomborg og Ramme. Derudover kører den ikoniske VLTJ igennem byen Bonnet ikke så langt fra adressen, som har forbindelser til Vemb og Lemvig.
Kontakt os for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….