Beskrivelse
En af byens markante ejendomme langs Simons Bakke – ejendommen er tegnet af arkitekt Jens Foged, som også står fadder til flere af byens øvrige markante ejendomme som bl.a. Thisted Museum. Jens Foged har tydeligt været inspireret af funkis stilen, samtidig med det klassiske udtryk ved de gamle håndværksmæssige dyder som en murermester fra 1930er byder på.Det klassiske udtryk er gennemgående i hele ejendommen, og giver en dejlig rolig og stemningsfyldt oplevelse når du opholder dig i ejendommen. De klassiske massive pitchpine gulve sammen med de store vinduer og ekstra loftshøjde med stuk, giver ejendommen en god kombination af den oprindelige og originale sjæl i kombination med tidens moderne ønsker og behov.Ejendommen er passet med nænsom hånd og med respekt for det oprindelige, og over de seneste år er ejendommen omfuget og der er monteret nye vinduer med lydglas, ligesom haven er passet ud fra havearkitektens nøje plan for beplantning og indretning. Den store grund har et helt fantastisk og fuldstændig privat haveanlæg, med gode terrassemiljøer og et smukt stråtækt lysthus, som indbyder til eftermiddagskaffe i de tidlige og sene sommerperioder.Ejendommen rummer hele 224 kvm boligareal. med en praktisk fordeling med gode stuer og opholdsrum, sammen med køkken og gæstetoilet i stueplan, og med værelser og soverum, samt stort badeværelse i øverste etage. Desuden har du 117 kvm. regulær og meget anvendelig kælder, som rummer mange muligheder.En særdeles præsentabel villa med et klassisk udtryk og samtidig lidt “kant”….