Sinding Hedevej 93, 8600 Silkeborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skønt landsted i aktiv landsby nær Silkeborg

I udkanten af den lille landsby Sinding lidt uden for Silkeborg ligger denne flotte ejendom på en dejlig, idyllisk adresse. Her får I et lyst og meget velholdt stuehus der rummer hele 199 m2. Udover stuehuset får I også et stort udhusareal og et rigtig godt jordstykke på ca. 4 ha med mulighed for evt. tilkøb af mere jord.I kan nyde synet af åbne, vidtstrakte marker, hvor I både kan være heldige at se rådyr og store flokke af fugle fra boligens sydvendte stue og udestue. I får her en flot opvokset og ugeneret have, hvor der både er drivhus, urtehave samt frugttræer og bærbuske, der altid har givet et godt udbytte hvert år. I baghaven løber desuden en lille, hyggelig bæk, der strækker sig helt Lemming. Udhusene kan med fordel benyttes til gildesal, bobby- eller multirum, da der her er anlagt et helt nyt betongulv. Der er også plads til to parkerede biler under tag.Stuehuset fremstår i rigtig pæn stand, og inden for de seneste år er køkken og bryggers blevet renoveret, ligesom der er lagt gulvklinker og installeret gulvvarme. Døre og fodlister i stueplanet er ligeledes blevet udskiftet, i et udtryk der ligner de originale, som huset blev født med. På husets førstesal finder I to værelser samt et badeværelse og et rummeligt opholdsmiljø som også kan benyttes som multirum. I stueplan finder I også et badeværelse samt et ekstra værelse foruden det oplagte forældersoveværelse. Der er ligeledes et stort og funktionelt bryggers samt et nydeligt køkken med spiseplads. I viktualierummet ved siden af køkkenet er der god mulighed for opbevaring af kolonialvarer og lignende. Foruden den sydvendte udsigtsstue, er der en spisestue, hvor at der også er adgang til udestuen.Sinding er en landsby der byder på et godt fællesskab, og der er kun 50 meter til det nærmeste busstoppested, hvor at der kører busser direkte til skole samt ind til Silkeborg. Desuden byder byen på et forsamlingshus, der danner rammen om flere aktiviteter – herunder en bibliotekscafé, en strikkecafé, en kulturforening og et øllaug. Forsamlingshuset står også for fællesspisning og den årlige sommerfest med levende musik. Velkommen til!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sinding Hedevej 93 , 8600 Silkeborg4.295.000 kr.19.779 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.023 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 199 ㎡Grund: 60461 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1913