Beskrivelse
Kun 400 meter fra fjorden og en dejlig badestrand finder I dette særdeles velholdte sommerhus beliggende på en spændende og kuperet grund med en fantastisk udsigt til vandet. Her kan livsnyderi udfolde sig fra første færd, så hvad kan man egentlig ønske sig mere, når kalenderen siger ferie? Det flotte og velholdte sommerhus rejser sig i 1½ plan, og den frodige grund på hele 1.380 m2 sætter en idyllisk ramme om jeres fremtidige ferier sammen med den forrygende udsigt til vandet. Vandudsigten kan især betragtes fra den meget store terrasse, der omslutter det meste af huset, og hvis synet skal blive endnu bedre, kan I tage frokosten med op i højden på den dejlige altan, der fornemt fungerer som jeres helt private udkigspost over vandet og den kuperede grund. Ja, med denne ferieperle er fred og ro i højsædet, men haveentusiasterne kan selvfølgelig også tilbringe mange gode stunder med at pleje de smukke vegetationer, den spændende grund rummer. Jeres drømmeferie kan simpelthen gå i opfyldelse, da de mange terrasser og intime kroge indbyder til lækre grillaftener, solbadning og meget mere!Indendørs får I masser af charme bla. pga. den lidt lavere loftshøjde på 2 m. og da huset fremtræder med lyse gulve samt hvidmalede trælofter og -vægge. Ydermere tilfører stueplanets rustikke klinker en særlig sjæl i boligen, og kombineret med masser af dagslys via de store vinduespartier kan samværet udfolde sig ufortrødent i det skønne opholdsmiljø med køkken og stue i ét. Køkkenet er rustikt i sit udtryk, men indeholder alt det, et feriekøkken bør, og i stuen, der har brændeovn, kan I indrette forskellige zoner med plads til hele familien, mens vandets blanke overflade skinner i baggrunden. I stueplan findes der yderligere to gode værelser, en lysfyldt forgang samt et klassisk badeværelse med separat bruseniche. På første sal kan I se frem til et fornuftigt værelse med indbyggede skabe samt endnu en hyggelig stue med brændeovn. Herfra kan I træde ud på den herlige altan, hvor vandet og de grønne omgivelser utvivlsomt vil betage øjnene. Den naturskønne beliggenhed med få minutters gang til fjorden og en udsøgt badestrand inviterer til mange vidunderlige ferieminder i sandet og ikke mindst forfriskende svømmeture i det kølende vand. Endvidere kan I hoppe på cyklen, der på seks minutter, tager jer til Gyldendal Lystbådehavn, hvor det maritime miljø kan opleves fra den delikate restaurant med et koldt glas vin i hånden. Herefter kan turen afsluttes med endnu en badetur – denne gang ved Gyldendal Strand. Denne enestående ferieperle med fjordudsigt og vidunderlige udearealer skal opleves!…